Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Istedgade er et af de steder i København, hvor der er prostituerede. Arkivfoto.
Foto: Melissa Kühn Hjerrild

Istedgade er et af de steder i København, hvor der er prostituerede. Arkivfoto.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ret til dagpenge eller pension? Regeringen vil sikre bedre forhold til prostituerede

I alt otte ministerier er med i regeringens arbejdsgruppe, som skal sikre prostituerede bedre forhold.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når en prostitueret betaler skat, har vedkommende også ret til en række basale rettigheder som alle mulige andre mennesker, der betaler skat.

Det mener regeringen, der nu vil sikre bedre forhold til prostituerede.

Det siger børne- og socialminister Mai Mercado (K) i en pressemeddelelse fra Børne- og Socialministeriet.

»Jeg har det skidt med, at der er et område, hvor helt basale rettigheder er fraværende«.

»Samfundet stiller krav om, at alle betaler deres skat, uanset at der er tale om prostitution, og derfor synes jeg, at vi som samfund har en pligt til at sørge for basale rettigheder«.

»Samtidig skal vi også sikre, at man kan få hjælp, hvis man vil ændre spor i tilværelsen«, siger hun.

Lovligt at købe og sælge sex

Siden 1999 har det været lovligt at købe og sælge sex i Danmark. Hvis man sælger en seksuel ydelse, skal man registreres som erhvervsdrivende hos Skattestyrelsen. Indtægten fra prostitution er skattepligtig.

Men der eksisterer ikke de samme rettigheder i prostitution som på andre områder. Eksempelvis retten til dagpenge eller pension.

Derfor nedsætter regeringen en arbejdsgruppe med deltagelse af otte ministerier, som skal se på forholdene.

Er sundhedsvæsenet gearet til at hjælpe?

Der skal blandt andet ses på, om sundhedsvæsnet er gearet godt nok til at hjælpe de prostituerede. Det siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).

»Vi skal kigge åbent på de vilkår, man har som prostitueret i Danmark«.

»En del af det arbejde er at få undersøgt, om vores sundhedsvæsen er ordentligt parat til at håndtere de forskellige sundhedsspørgsmål, der knytter sig til prostitution«.

»Det arbejde er vigtigt, for vi skal have et sundhedsvæsen, der tager udgangspunkt i den enkelte og kan rumme, at mennesker er forskellige«, siger hun.

Ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V) tilføjer:

»Vi skal beskytte kvinderne bedre. Prostitution findes, og det er på tide, at der kommer klare regler på området«.

»For de, der frivilligt vælger sexarbejde, skal der være ordentlige rammer at arbejde under. For de, der ønsker at komme ud af prostitution, skal det være nemmere at få hjælp«.

ritzau

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • 
    Strassbourg - EU - Parlament - Parliament - Europa - afstemning - Vote - Portræt - Reportage (ikke Brussel)

    På søndag har du chancen for at sætte dit eget lille personlige præg på, hvordan EU i fremtiden skal tackle nogle af Danmarks og klodens helt store udfordringer. Men hvor mange af de beslutninger, som lægger rammerne for vores hverdag, træffes egentlig i Bruxelles?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

Forsiden