Foto: Jens Dresling (arkiv)
Politik

Klaus Riskær er tæt på at være opstillingsberettiget med sit eget parti

Klaus Riskær Pedersens parti af samme navn har indsamlet 15.156 vælgerklæringer.

Politik

Partiet Klaus Riskær Pedersen er i løbet af den seneste måned kommet et pænt skridt tættere på at være opstillingsberettiget til det kommende folketingsvalg.

Det viser Økonomi- og Indenrigsministeriets månedlige status over indsamlede vælgererklæringer, der er opdateret mandag.

Heraf fremgår det, at partiet nu er oppe på 15.156 vælgererklæringer mod 11.261 for en måned siden.

Dermed mangler der mindre end 5.000 for at nå op på det krævede antal, som er 20.109.

Og det følger nogenlunde det mønster, som stifteren af partiet, finansmanden Klaus Riskær Pedersen, havde forestillet sig.

»Det følger fuldstændigt den udvikling, vi havde forudset, og da der er lidt forsinkelse på ministeriets tal, er det reelle tal er formentlig omkring 1.000 højere. Så det er rigtigt dejligt«.

»Jeg har også hele tiden forventet, at vi ville få et sent valg, og hvis det holder stik, så ser det fornuftigt ud med hensyn til at blive opstillingsberettiget«, siger partiformanden.

Med den kan man afgive vælgererklæring bare ved at benytte sit NemID. På den måde er det også nemmere at udpege eventuelle gengangere blandt støtterne.

Hovedformålet er et nyt og gennemskueligt skattesystem

Partiet Klaus Riskær Pedersen er stiftet af erhvervsmanden med samme navn.

Partiets erklærede hovedformål er at få lavet et nyt skattesystem, der er mere gennemskueligt end det nuværende.

Det kommende valg til Folketinget skal afholdes senest 17. juni. Det er statsministeren, der fastsætter valgdatoen.

Alle opstillingsberettigede partier, der vil med på stemmesedlen, skal melde sig til Økonomi- og Indenrigsministeriet senest 15 dage før valgdatoen for at blive endeligt godkendt.

Mere end 70 partier kæmper lige nu for at blive opstillingsberettiget. Det er dog kun fem af dem, der indtil videre har samlet mere end 1.000 vælgererklæringer. Partiet Stram Kurs har næstflest med 3.687.

Nye Borgerlige havde allerede i oktober 2016 indsamlet de nødvendige digitale underskrifter og har dermed længe været opstillingsberettiget.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    På søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce