0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Benjamin Nørskov (arkiv)
Foto: Benjamin Nørskov (arkiv)
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fogh afviser anklager: Jeg har ikke strammet noget som helst

Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen afviser de oplysninger, der er kommet frem i en udredning af den danske deltagelse i Irakkrigen.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) afviser, at hans regering strammede eller tilbageholdt vigtige oplysninger forud for beslutningen om at gå ind i Irak i 2003.

Det siger han, efter at to forskere fra Københavns Universitet tirsdag har offentliggjort en udredning om dansk krigsdeltagelse.

»Jeg har i hvert fald ikke selv siddet og strammet nogen som helst af de vurderinger, jeg har fået.«

»Det ved jeg ikke, hvad man baserer den antagelse på. Det har jeg ikke deltaget i, og jeg mener heller ikke, der er grundlag for at sige, at oplysningerne har været misvisende«, siger Anders Fogh Rasmussen.

I rapporten bliver det blandt andet påpeget, at regeringen fik efterretninger om, at der ikke fandtes sikre beviser på, at Irak havde masseødelæggelsesvåben

Men den daværende regering med Anders Fogh Rasmussen sagde til Folketinget og i medierne, at det var tilfældet.

»Det var en almindelig antagelse - ikke bare hos den amerikanske og britiske efterretningstjeneste, men også i Folketinget - at selvfølgelig havde Saddam Hussein (Iraks tidligere præsident, red.) masseødelæggelsesvåben«.

»Men det afgørende var jo, at beslutningen for at gå ind i Irak handlede om, at Saddam Hussein ikke samarbejdede med FN - og ikke masseødelæggelsesvåben. Det er det vigtige for mig«, siger han.

Kaos-advarsler kom ikke videre til Folketinget

Forskerne påpeger også, at regeringen blev orienteret om, at en invasion af Irak kunne føre til kaos i regionen og terror. Det nåede ifølge rapporten ikke videre til Folketinget.

»En vurdering af, hvorvidt der kan ske en destabilisering i regionen, vil i sidste ende være en politisk vurdering.

»I forvejen var Saddam Hussein en destabiliserende faktor i regionen. Og at en invasion af Irak kunne føre til ny konstellationer i området, kan enhver jo regne ud«.

»Selv om der måtte være nogle oplysninger, som ikke er givet videre til Folketinget, så må det stå klart for enhver, at der vil selvfølgelig være konsekvenser ved at gå ind - og ved ikke at gøre det«, siger Anders Fogh Rasmussen.

Rapporten påpeger også, at regeringen flere gange sagde til Folketinget, at Danmarks mål med aktionen var en afvæbning af Saddam Hussein, mens det var klar over, at USA ville have et regimeskift.

»Det var almindeligt kendt, at amerikanerne ville have et regimeskift. Det vidste enhver. Det var allerede besluttet under Clinton, så det kan ikke komme bag på nogen, at det var USA’s mål«, siger Anders Fogh Rasmussen.

Politiken har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Anders Fogh Ramussen.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden