S-ordfører vil ligestille psykiske og fysiske sygdomme

I en ny debatbog foreslår Pernille Rosenkrantz-Theil at lave stress-, angst- og depressionsklinikker.

Politik

Det skal være lige så naturligt at ringe til en psykolog, når man har stress, som det er at ringe til lægen, når man har halsbetændelse.

Det mener social- og børneordfører Pernille Rosenkrantz-Theil (S), som i en ny debatbog foreslår at lave stress-, angst- og depressionsklinikker.

»På meget store felter kan vi næppe tale om, at vi har et velfærdssamfund. Det mangler fuldstændig for de mest udsatte borgere, hvor vi gør det meget, meget ringe«, siger hun.

Gennem sin debatbog, som udkommer onsdag med titlen 'Hvilket velfærdssamfund?', vil hun gøre en indsats for, at færre børn i Danmark slås med stress, angst og depression.

Et forslag er at lave stress-, angst- og depressionsklinikker rundt om i landet, som man kan henvende sig direkte til, så man ikke skal forbi sin egen læge først.

Hun mener, at velfærdssamfundet er fuldstændig fraværende, når det kommer til de tre eksempler og kritiserer, at man er overladt til sig selv.

Vi har skruet op for tempoet

Det skyldes ifølge hende, at vi har skruet tempoet op, samt måden vi arbejder på. Derfor er løsningen at gøre det samme, som man gjorde, da folk i udpræget grad havde fysisk arbejde.

»Dengang de fleste havde fysisk arbejde, fik vi udviklet arbejdsmiljøindsatsen, så folk ikke kom til skade og blev slidt, og udviklet et sundhedsvæsen, der skulle lappe folk sammen«, siger hun.

Hun vil lægge en plan for de næste ti år, så der kommer ligestilling mellem psykiske og fysiske sygdomme.

»Man skal gå bort fra at ringe til sin egen læge, når man bliver syg med stress. Det er den forkerte håndværker og svarer til at ringe til en vvs'er, når der skal lægges gulv«, siger hun.

Senest Socialdemokratiet havde regeringsmagten, blev der gennemført reformer af efterløn, dagpenge, kontanthjælp og førtidspension, som i en vis udtrækning har ramt de mest udsatte ifølge kritikere.

Pernille Rosenkrantz-Theil vedkender sig et ansvar:

»Der er dele af de reformer, der ikke blev, som vi ville have det. Det har vi bebudet for længst, at vi gerne vil bidrage til at rette op på«.

»Intentionen med reformerne er rigtig, vi skal give folk noget at leve af i kroner og øre, men også noget at leve for«, siger hun.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden