Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Philip Davali/Ritzau Scanpix
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Fiskeriminister Eva Kjer Hansen (V) ankommer til mødet, hvor hun ventes at blive tildelt en næse på et møde i Miljø- og fødevareudvalget på Christiansborg.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

S: Eva Kjer skal genskabe tillid efter meget skarp kritik

Fiskeriministeren bliver senere onsdag tildelt en "meget stor næse" for sin håndtering af østerssag.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En meget stor næse. En sådan bliver fiskeriminister Eva Kjer Hansen (V) udstyret med, når hun onsdag har deltaget i et møde i Folketingets miljø- og fødevareudvalg.

En næse er en betegnelse for kritik, og i Eva Kjer Hansens tilfælde bliver der tale om en meget skarp kritik.

Hun bliver tildelt næsen, fordi hun ifølge et flertal i Folketinget har håndteret den såkaldte østerssag på en meget dårlig måde.

»Fiskeriministeren har gjort sig skyldig i at skabe rum for, at kvotekonger og andre storfiskere kunne hamstre Limfjordens ressourcer, selv om vi havde indgået en politisk aftale, der skulle forbyde lige præcis den slags«.

»Den langsommelige proces fra ministeren har skabt et vindue for de største fiskere, og det synes vi, er uacceptabelt«, siger fiskeriordfører Simon Kollerup (S).

Foruden Socialdemokratiet står Dansk Folkeparti, Enhedslisten, SF og Alternativet bag næsen, som bliver fremlagt på mødet.

I juni sidste år indgik Folketinget en aftale om skærpede regler for muslinge- og østersfiskeriet i Limfjorden. Den skulle hjælpe små fiskere og stække storfiskere.

Reglerne trådte først i kraft i december.

En fisker, som i forvejen var over loftet med et ejerskab på tre en halv østerslicenser, nåede i perioden at overtage det fulde ejerskab over den fjerde licens, så han kom yderligere over loftet.

Eva Kjer Hansen har afvist at have handlet for langsomt i sagen om østers- og muslingefiskeriet.

Det er Dansk Folkepartis fiskeriordfører, Ib Poulsen, meget uforstående over for.

»Det værste er, at hun stædigt holder fast i, at hun hele tiden har talt sandt«.

»Hun mener, at hun først hørte om det i november, mens vi er en lang række ordførere, der siger, at vi allerede efter sommerferien gjorde opmærksom på, at vi skulle have det her sat i gang«, siger han.

Simon Kollerup er ligeledes forundret over Eva Kjer Hansen.

»Hun mener ikke, at der har været et pres, for at tingene skulle gå hurtigere. Men det er vi et flertal i Folketinget, som ved, at der har været, for det er os selv, der har presset på«, siger Simon Kollerup.

»Det er klart, at en anklage om at tale usandt kan et flertal i Folketinget ikke have siddende på sig«.

»De ting tilsammen gør, at fiskeriministeren modtager den skarpeste kritik og dermed også en meget stor næse i Folketinget«, siger han.

Hvor alvorlig er denne sag for Eva Kjer Hansen, også set i forhold til det fremtidige samarbejde?

»Sagen er yderst alvorlig, fordi det er et spørgsmål om tillid i sidste ende«.

»Og når en minister på denne måde anklager et flertal i Folketinget for ikke at tale sandt, så slider det selvfølgelig på den tillid, man skal kunne have til den siddende minister«.

»Derfor har vi valgt at skrive i den beretning, som udgør næsen, at vi nu forventer, at ministeren loyalt og uden unødigt ophold vil gennemføre den politik, som vi ønsker, der skal gennemføres på fiskeriområdet«, siger Simon Kollerup.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse
    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om hvid racisme og White Power-bevægelsen i USA.

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

  • Lars Krabbe

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen
    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om den ukendte Kim Larsen.

Forsiden