Parti sætter byrådspolitiker på plads: Stop med gabestok

Enhedslisten har sagt fra over for et byrådsmedlem, der har hængt navngiven offentligt ansat ud på Facebook.

Politik

Byrådspolitiker i Haderslev Kommune Mogens Rerup (EL) har fået én over næsen af sit parti torsdag, efter at han var kommet i politisk modvind efter kritiske opslag på Facebook.

Her har han beskyldt ansatte i kommunens jobcenter for at bryde loven, nævnt navn på en af medarbejderne og skrevet, at en ansat burde fjernes fra sin stilling.

Den fremgangsmåde går ikke, fortæller kommunalordfører Finn Sørensen (EL).

»Det går ikke at hænge medarbejdere ud og sætte dem i gabestok i offentligheden. Det tager vi skarpt afstand fra«, siger han.

Mogens Rerup skriver om episoder, han selv har overværet i jobcentret, hvor han har været bisidder eller partsrepræsentant for borgere i flere år.

Faktisk kom første opslag allerede op i 2014.

Finn Sørensen er dog overbevist om, at det er slut med navnegivne opslag.

»Jeg har talt med Mogens Rerup i dag (torsdag, red.) og fortalt ham vores syn. Han har gjort, hvad han har gjort, men vi nåede da så langt, at han sagde, at han ville stoppe fremover«, siger han.

ritzau

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden