Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jonathan Bjerg Møller (arkiv)
Foto: Jonathan Bjerg Møller (arkiv)
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

1.200 boligejere kan slippe for at betale syv års skat

Karsten Lauritzen (V) vil ikke afkræve boligejere ti års ejendomsværdiskat, som de ikke har betalt efter fejl.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er for meget at kræve, at boligejere fra omkring 1.200 ejendomme skal betale ejendomsværdiskat tilbage for de seneste ti år.

Også selv om boligejerne på grund af en fejl hos det nu hedengangne Skat er sluppet for at betale skat, som de reelt skulle have betalt.

Det mener skatteminister Karsten Lauritzen (V). Han vil lade boligejerne slippe med at betale tre års skat.

»Nu handler det om at få problemet løst så hurtigt som muligt, så vi kan få hjulpet de boligejere, der lige nu befinder sig i ingenmandsland«.

»Min politiske holdning er, at en rimelig model kunne være at gå tre år tilbage, som er almindelig praksis i den slags genoptagelsessager, og det har jeg fremlagt for Folketingets partier«, siger han i en pressemeddelelse.

Kammeradvokaten siger, at skat for alle ti år kan kræves

Kammeradvokaten, som er statens primære advokat, har i en ny redegørelse meddelt, at boligejerne kan afkræves skat for alle ti år. Men det duer ikke, siger skatteministeren.

»De ti år, som Kammeradvokaten kommer frem til efter gældende lov, kan jeg slet ikke se for mig«.

»Der kan jo være tale om folk, der end ikke aner, at de ikke har betalt den skat, de skulle – og en myndighed, der i perioden ikke har været i stand til at løse problemet«, siger Karsten Lauritzen.

Modellen med tre års efteropkrævning kræver dog lovgivning, inden sagerne kan blive genoptaget.

I december sidste år kom det frem, at 1.200 boligejere ikke havde betalt ejendomsværdiskat i ti år.

Det skyldtes en fejl hos det daværende Skat, der sidste sommer blev lukket efter massive problemer og erstattet af syv nye specialiserede styrelser.

Fejlen skyldtes blandt andet forkerte registreringer, som knyttede sig til et fejlbehæftet vurderingssystem.

Blandt andet var ejendoms- og grundværdien registreret til nul kroner for nogle af ejendommene, mens andre var vurderet som ubebyggede grunde, selv om der lå et færdigt hus på grunden.

Efter sommerferien skal dele af et nyudviklet ejendomsvurderingssystem tages i brug. Her vil 80.000 boligejere blive tilbudt vejledende vurderinger af deres bolig.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse
    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om hvid racisme og White Power-bevægelsen i USA.

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

Forsiden