Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Thomas Borberg

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

DF: Åbenlyst at Skat skal have flere penge end nu

Dansk Folkeparti opfordrer skatteministeren til at indkalde til brede forhandlinger om Skat snarest muligt.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skatteminister Karsten Lauritzen siger i Politiken tirsdag, at Skat de kommende år bør have de samme penge at gøre godt med, som man har nu.

Han slår til lyd for, at man også de kommende fire år tilfører Skat de 13 ekstra milliarder, der er lagt oven i budgetterne de forgangne fire år.

Det er svært at være uenig med ham i det, mener Dansk Folkepartis skatteordfører, Dennis Flydtkjær.

»Jeg tror, at alle er enige om, at Skat ikke skal have færre midler, end de har i dag«.

»Og i og med, at der er lagt nogle rammefald ind i budgetterne de kommende år, så siger det sig selv, at der er nogle huller, der skal fyldes op.

»Særligt, når der bliver ved med at komme nye historier om ting, der ikke fungerer«, siger han.

Dennis Flydtkjær henviser blandt andet til historierne om de 1200 boligejere, der ikke har betalt ejendomsværdiskat i ti år.

Eller at man i tre år har kendt til problemet med svindel med eksportgodtgørelse ved salg af biler til udlandet, uden at nogen har råbt op.

De kommer oven i skandalen om svindlen med udbytteskat, store problemer med at inddrive gæld og forsinkelserne af den nye ejendomsvurdering.

Alt i alt tegner historierne billedet af et skattevæsen, der har brug for endnu flere midler, mener Dennis Flydtkjær.

»Vi er nødt til at stå sammen om at investere i det her fremadrettet. Alternativet er, at folk mister tilliden til Skat, og det kan vi ikke holde til«.

»Det betyder også, at der skal endnu flere midler til på nogle områder, blandt andet når det gælder told, hvor vi er langt bagefter resten af Europa«, siger han.

Skatteministeren efterlyser en bred aftale om Skat, der rækker flere år ud i tiden, så man kan få skabt mere ro om arbejdet med at rette op på fortidens fejl.

Og ifølge Dennis Flydtkjær bør der ikke være noget, der forhindrer Karsten Lauritzen i at sende invitationer til forhandlere ud allerede i eftermiddag.

»Hvis han gerne vil lave en bred aftale, så er det jo bare med at komme i gang. Selv om vi ikke skulle nå i mål, inden der bliver udskrevet valg, så kan vi jo fortsætte drøftelserne efter valget«.

»Så kan det være, at det bliver en anden minister, eller et andet flertal, men substansen er jo den samme«, siger han.

Karsten Lauritzen vil på et pressemøde tirsdag fortælle om fremskridt i en række aktuelle sager i skatteforvaltningen, herunder sagen om svindel med udbytteskat for 12,7 milliarder kroner.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden