Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ombudsmand advarer mod forkert udlægning af hans ord i Støjberg-sag

At ombudsmanden har lagt Udlændinge- og Integrationsministeriets udlægning til grund for sin undersøgelse, betyder ikke, at han dermed blåstempler ministeriets udlægning, fastslår han nu i brev til ministeriet.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Igen og igen har både udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) samt hendes ministerium henvist til en bestemt formulering i Folketingets Ombudsmands undersøgelse fra marts 2017 om adskillelsen af asylapar:

At ombudsmanden i sin redegørelse lægger til grund, at det ikke var ministeriets samlede intention at pålægge Udlændingestyrelsen at iværksætte en ulovlig praksis.

Men hvis man tror, at ombudsmanden med den formulering også blåstemplede ministeriets udlægning af sagen, tager man fejl.

Det føler Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, sig nu kaldet til at fastslå i et brev til ministeriet, efter at ministeriet så sent som 1. april endnu engang svarede på spørgsmål i sagen, som der løbende dukker nye oplysninger frem om.

»Som det fremgår, er det korrekt, at jeg måtte lægge til grund, at det ikke var ministeriets samlede intention at pålægge Udlændingestyrelsen at iværksætte en ulovlig praksis«, skriver ombudsmanden, men fortsætter så:

»Den måde, som Udlændinge- og Integrationsministeriet – bl.a. i den nævnte besvarelse af 1. april 2019 – har udtrykt sig på, kan imidlertid for mig at se let opfattes sådan, at jeg har ment, at ministeriets forklaringer til mig er understøttet af de foreliggende akter og oplysninger i sagen. Dette er ikke tilfældet«.

Ombudsmand: Af hensyn til ministeriets forståelse

Herefter henviser han til, at ’lægge til grund’-formuleringen i redegørelse skyldtes »den udlægning af sagsforløbet, som ministeriet selv er fremkommet med over for mig, og som er afgivet under ansvar efter bestemmelsen i ombudsmandslovens § 19«.

»Jeg nævner dette af hensyn til en korrekt forståelse i ministeriet – og offentligheden – af rækkevidden af det, der er anført i min redegørelse«, lyder det videre i brevet fra ombudsmanden, der ikke ønsker at uddybe brevet over for Politiken.

At ministeriet og ministeren henviser til, hvad ombudsmanden har lagt til grund for sin undersøgelse, har også tidligere vakt opsigt. På et samråd i juni 2017 udlagde Inger Støjberg ligefrem ordene således:

»Det er bare vigtigt, synes jeg også, hele tiden at forholde sig til det, ombudsmanden jo siger: At det netop ikke har været intentionen, at der skulle administreres imod hverken dansk lovgivning selvsagt - eller lige så selvsagt internationale konventioner«.

Det fik dengang juraeksperter til at beskylde hende for at fordreje ombudsmandens ord.

»Her har Støjberg lavet en fejllæsning og lagt noget oven i redegørelsen, som ikke står der. Det, ombudsmanden skriver, er, at han ikke har kunnet komme til bunds i den del og ikke har fundet dokumentation, og derfor går han ikke længere ind i det. Men man kan ikke tage det som udtryk for, at han konkluderer, at de ikke havde til hensigt at administrere ulovligt«, fastslog eksempelvis professor i forvaltningsret på Københavns Universitet Michael Gøtze i Politiken, mens lektor på Aalborg Universitet Sten Bønsing sagde:

»Når ombudsmanden må lægge til grund, er det udtryk for, at ministeriet har oplyst ham om, at det ikke var deres hensigt. Men der ligger også i det, at det er noget af det, han ikke har gjort sig anstrengelser for at undersøge nærmere«.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden