0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ny bog udstiller kløften mellem S og R

S-ledelsen er godt i gang med at afmontere Lars Løkkes vigtigste våben, udlændingekortet, viser ny bog om Mette Frederiksen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Et klimasamarbejde kan S og R nok samarbejde om, fortæller Mette Frederiksen, der her ses med de Radikales Morten Østergaard.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Mens borgerlige ministre forsøger at skræmme vælgerne med advarsler om, at en stemme på S-formand Mette Frederiksen fører alskens ulykke med sig i form af lempelser af Danmarks stramme udlændingepolitik, sætter S-formanden med få uger til folketingsvalget to fede streger under partiets højredrejning i udlændingepolitikken.

I en ny bog ’Mette Frederiksen’ skrevet af forfatter og politisk kommentator på Berlingske Thomas Larsen udfoldes Frederiksen politiske projekt og samfundsanalyse baseret på de mere end 15 udspil, partiet har fremlagt siden 2015.

Men på centrale punkter sender bogen også små signaler om Frederiksens syn på sit parlamentariske grundlag og retning efter et valg, hvis magten skifter. Ikke kun politisk, men også retorisk markerer Frederiksen eksplicit afstanden mellem S og R, mens hun roser både DF og SF. Svirpet mod R-leder Morten Østergaard er eksplicit.

»Når man gør det op, har Radikale på nogle stræk flyttet sig længere væk (fra kompromiserne, red.), fordi de i udlændingepolitikken og den økonomiske politik ligger yderst i spekteret«, siger Frederiksen, der dog mener, at man kan samarbejde på andre områder, såsom klima.

Østergaards mange håndfaste trusler og krav har fået bekymringen til at vokse i og uden for Radikales gruppeværelse. Risikerer R at råbe sig længere væk fra magten? Frederiksen kommer selv ind på det.

»De (Radikale, red.) har bevæget sig langt til højre på den ene front og langt til venstre på den anden front, mens SF har valgt at være mere pragmatisk og midtersøgende«.

»SF er i mine øjne regeringsdueligt. Det var de også, da vi sad i regering«, siger Mette Frederiksen i bogen, hvor hun dog ikke vil »anbefale« en S-SF-regering, fordi S helst skal alene i regering.

Også DF får roser med på vejen.

»Jeg kan lide Kristian (Thulesen Dahl, red.), og den slags kan man ikke beslutte sig for. Du kan beslutte dig for at prioritere en relation og skabe en professionel forbindelse. Men du kan ikke beslutte dig for at have en dybtfølt relation til et andet menneske. Den ægte relation kommer kun, hvis der er klangbund. Det viste der sig at være«, siger Mette Frederiksen i bogen og tilføjer, at samarbejdet og det gode forhold handler »om meget andet end udlændingepolitik«.

»Pointen er, at vi samarbejder på mange områder, og når man gør det hele op, er der kommet en ny konstellation, som er imod at skævvride dette samfund. Jeg tror ikke, at nogen af os havde forestillet sig, at det ville gå så hurtigt«, siger hun.

Mellem linjerne optegner Frederiksen et favoritscenario efter et valg. Et scenario, hvor S, DF og SF har flertal. Det vil øge Frederiksens manøvredygtighed betydeligt, men meget tyder på, at det ikke sker.

Afmontering af blåt våben

Frederiksens højredrejning har reduceret uenighederne mellem S og V til et par få forslag ud af regeringens flere end 100 stramninger. Den politiske retning efter et valg er udstukket. Ligesom Løkke lader S-formanden sig inspirere af Østrig. Finansieringen af moskeer i Danmark – og hvordan det politisk system skal forholde sig til dem, når de bliver flere og større – skal på dagsordenen.

»Det er nødvendigt med en diskussion af, om vi vil have udenlandske og dybt udemokratiske regimer til at finansiere religiøse aktiviteter i Danmark. Vil vi have prædikener på et sprog, som vi ikke forstår, og som gør det svært at følge med i, hvad der bliv