Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Finansministeren glæder sig over, at kontanthjælpsloftet har haft en effekt, men hans glæde bliver kaldt absurd

Finansministeriet finder i rapport, at kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen har sendt 450 personer i job.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Efter lange regnestykker og med en mærkbar usikkerhed konkluderer Finansministeriet i en ny rapport, at kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, der blev indført i 2015, har haft en effekt.

Samlet konkluderer Finansministeriet, at effekten af de to tiltag er, at 450 fuldtidspersoner - en måleenhed - er gået fra offentlig forsørgelse til arbejdsmarkedet.

»Det glæder mig, at det har fået flere i beskæftigelse og har øget arbejdsudbuddet. Jeg synes, at rapporten bekræfter, at der har haft en effekt«, siger finansminister Kristian Jensen (V).

De 450 personer, som Finansministeriet har regnet sig frem til, skal ses, i forhold til at antallet af kontanthjælpsmodtagere er faldet med 46.532 til 128.368 fra udgangen til 2015 til udgangen af 2018.

Ifølge evalueringen, der kigger på 2017, er 28.300 fuldtidspersoner ramt af kontanthjælpsloftet i perioden. Den gennemsnitlige reduktion i ydelsen er 1500 kroner eller omkring 12 procent. Det giver en samlet reduktion på omkring 42,5 millioner kroner.

»Jeg mener, at effekten står mål med indgrebet. Det er rimeligt, at der er forskel på at være i arbejde imod ikke at være i arbejde. Det er den rigtige vej at gå«, siger Kristian Jensen (V).

Finansministerens glæde vækker undren i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE):

»Det er absurd at høre finansministeren glæde sig over, at kontanthjælpsloftet og timereglen har øget arbejdsudbud med 450 mennesker, når loftet og timereglen samtidig har sendt tusindvis af familier under fattigdomsgrænsen«, skriver direktøren i AE, Lars Andersen, i en skriftlig kommentar.

»Fra 2016, hvor loftet trådte i kraft, til 2017 steg antallet af fattige børn med hele 12.000. Der er i dag lige så mange fattige børn, som der er indbyggere i Randers. Omkring  64.000 fattige børn. Det er børn, som i højere grad end andre børn oplever at have ondt i maven, mangle tøj i rette størrelse og undvære at fejre fødselsdag eller gå til fritidsaktiviteter, fordi der ikke er råd«.

Undersøgelsen er behæftet med usikkerhed

De 450 personer er et gennemsnit, og effekten kan altså både være mærkbart større og mærkbart mindre.

Eksempelvis skriver Finansministeriet, at effekten på antallet af personer, der går fra kontanthjælp til beskæftigelse, er 250. Usikkerheden her er dog mellem 200 og 310.

Effekten, på hvor mange flere der får småjob, er vurderet til 100. Men det kan være alt mellem 80 og 120.

For de 100 personer, som er angivet til at gå fra dagpenge til jobmarkedet, er der tale om en ren udregning ud fra økonomiske modeller.

»Selvfølgelig kan man bruge det til noget, selvom der er usikkerhed. Den går jo begge veje. Så effekten kan også være større«.

»For mig er det en succes, hver gang vi får én fra kontanthjælp ind på arbejdsmarkedet«, siger Kristian Jensen.

Når det kommer til effekten af 225-timersreglen kan Finansministeriet ikke konkludere noget med sikkerhed.

Evalueringen nøjes med at notere, at resultaterne 'indikerer, at nogle personer i kontanthjælpssystemet har ændret adfærd og er kommet tættere på arbejdsmarkedet' som følge af reglen.

»Det kan være svært at skelne effekterne af de enkelte elementer fra hinanden«.

»Men jeg mener, at 225-timersreglen har en virkning og en betydning i forhold til at få flere kontanthjælpsmodtagere til at tage nogle ekstra timer«, siger finansministeren.

225-timersreglen har senest været diskuteret tidligere i april, da en analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening konkluderede, at den havde fået flere i job. Der var dog uenighed om, hvorvidt det kunne konkluderes.

Ritzau og Politiken

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden