Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Philip Davali
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Johanne Schmidt-Nielsen ny chef for Red Barnet Danmark

Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen tiltræder som ny generalsekretær for Red Barnet efter det kommende valg.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Efter mere end 10 år i politik for Enhedslisten bliver partiets tidligere politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen ny generalsekretær for Red Barnet. Det skriver organisationen i en pressemeddelelse.

Hun er valgt af en enig hovedbestyrelse i Red Barnet, der i december fyrede sin daværende generalsekretær Jonas Keiding Lindholm. Johanne Schmidt-Nielsen tiltræder efter det kommende valg.

»Johanne Schmidt-Nielsen er en markant profil, som vi har valgt i et stærkt felt. Hun har været en markant stemme på Christiansborg, er en naturlig og karismatisk leder og en stærk kommunikator«, skriver formand for Red Barnet Lars Svenning Andersen og fortsætter:

»Vi har store forventninger til samarbejdet med Johanne Schmidt-Nielsen, og jeg er sikker på, at hun er den helt rigtige til at styrke Red Barnets position og løfte vores nye og ambitiøse strategi for indsatsen for de mest udsatte børn i Danmark og ude i verden«, siger Red Barnets formand.

Johanne Schmidt-Nielsen har samlet siddet 12 år i Folketinget for Enhedslisten, hvor hun i en periode også var partiets politiske ordfører, inden den post gik til Pernille Skipper.

»Der findes simpelthen ikke en vigtigere sag end Red Barnets. Nemlig at alle børn skal have det godt. Alt for mange børn lever liv, som slet ikke er for børn«.

»Herhjemme stiger børnefattigdommen, børnene på Sjælsmark risikerer at blive mærket for livet, psykisk mistrivsel er uhyggeligt udbredt, og mobning er desværre hverdag for mange både i skolegården og på sociale medier, skriver Johanne Schmidt-Nielsen i pressemeddelelsen.

Hun skriver yderligere, at hun vil bruge sin første tid til at lære organisationen at kende og få 'børnenes sag' til tops på den politiske dagsorden.

» Der er brug for alle gode kræfter, og selv om flere tusinde allerede er tilknyttet Red Barnet, skal vi have endnu flere med«, skriver Johanne Schmidt-Nielseni meddelelsen.

Red Barnets tidligere generalsekretær Jonas Keiding Lindholm blev fyret, fordi han ifølge organisationen skabte 'et for hårdt arbejdsmiljø', der fik flere til at forlade organisationen.

ritzau

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden