0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

SF vil tune den offentlige sektor og lukke styrelse

Fem initiativer skal bringe offentligt ansattes arbejdsglæde tilbage, fortæller Olsen Dyhr i 1. maj-tale.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mathias Christensen
Foto: Mathias Christensen

Arbejdsglæde, mindre styring og tillid til fagligheden. SF vil give offentligt ansattes arbejdsglæde et boost og lukke Modernigseringsstyrelsen.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Formanden i SF ser frem til 1. maj, der er arbejdernes internationale kampdag, og Pia Olsen Dyhr vil bruge dagen på at kaste lys på den offentlige sektor.

Fra morgenstunden taler Olsen Dyhr hos 3F i Storkøbenhavn. Her vil hun præsenterer fem initiativer, der skal bane vejen for et 'paradigmeskift' i den offentlige sektor.

»Vi vil have, at de offentligt ansatte kan mærke, at der kommer en rød arbejdsgiver«, siger hun.

Partiet vil lukke Moderniseringsstyrelsen. SF vil i stedet oprette 'Styrelsen for godt arbejdsliv'.

Derudover skal ressourcerne i højere grad følge opgaverne. Regeringens mål om en offentlig vækst på 0,3 procent om året er ifølge SF ikke nok til at følge den demografiske udvikling, der blandt andet betyder, at der kommer flere ældre.

Arbejdsmiljøet og fleksibiliteten skal styrkes. Ligesom personaleplejen skal gøres bedre eksempelvis ved tilbud om valgfri motion i arbejdstiden.

Skal ikke styres og vejes hele tiden

Formålet er at gøre op med det som SF-formanden kalder 'regeringens kerneopgave': At få de offentligt ansatte til at køre længere på literen.

»Man skal have arbejdsglæden tilbage. Man skal have tid til at se det enkelte barns eller den ældres behov. Man skal have overskud til at udvise engagement«, siger SF-formanden.

»Vi arbejder altså med mennesker. Det skal vi have i centrum for den fremtidige arbejdsmarkedspolitik for offentligt ansatte«.

Olsen Dyhr fortæller, at der ikke afsættes nye penge til projektet, da en række af de 370 medarbejdere, der er i Moderniseringsstyrelsen kan overgå til den nye styrelse.

Derudover kan et bedre arbejdsmiljø give en god effekt. Eksempelvis kan en milliard kroner frigøres årligt, hvis sygefraværet reduceres med én dag i gennemsnit, fortæller SF-formanden.

Tankegangen i den offentlige sektor skal minde om en moderne privat virksomhed. Og de offentligt ansatte skal have mere frihed.

»De vil opleve mere tillid til deres faglighed. Tillid til at de godt kan bruge deres kompetencer til at finde individuelle løsninger, der er målrettet borgerne«.

»De skal ikke hele tiden styres og vejes«, siger hun.

Det hele skal være på plads inden overenskomstforhandlingerne, der kommer i 2021.

ritzau

Læs mere: