0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Slagelse-borgmester bliver på posten trods løfte om det modsatte

John Dyrby Paulsen og Villum Christensen er enige om, at Socialdemokraterne beholder borgmesterpost.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

John Dyrby Paulsen og Villum Christensen blev to af landets mest omtalte lokalpolitikere efter den store strid om borgmesterposten i Slagelse.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det var aftalen, at John Dyrby Paulsen (S) og Villum Christensen (LA) ville få to år hver som borgmester i Slagelse Kommune. Men den aftale er opsagt.

Det skriver TV2 ØST.

Efter en tumultarisk forløb i kølvandet på kommunalvalget i 2017 lavede Slagelse Byråd ellers den aftale, at borgmesterposten skulle skifte efter de første to år af valgperioden.

»Det er af hensyn til den fortsatte stabilitet i Slagelse Kommune, så skal borgerne vide, hvad de har at gøre med. Derfor har Villum sagt, at aftalen er ophævet«, siger John Dyrby Paulsen til TV2 ØST.

Ifølge mediet udtaler Villum Christensen i en pressemeddelelse, at opsigelsen af aftalen er for at undgå at skabe unødig støj om kommunens ledelse.

»Jeg håber, at det kan være med til at cementere den nuværende ro og stabilitet i det politiske arbejde i Slagelse Byråd, og den fortsatte udvikling af kommunen«, udtaler han.

Som en del af aftalen får Villum Christensen kontor på ledelsesgangen på rådhuset i Slagelse.

Da byrådet skulle konstituere sig efter det seneste kommunalvalg, gik forhandlingerne i hårdknude.

Og for at undgå at borgmesterposten skulle findes ved lodtrækning, indgik byrådet den usædvanlige aftale, da forhandlingerne havde stået på i halvanden uge.

Konflikten skyldtes, at byrådsmedlem Troels Brandt (R) efter valget meddelte, at han ikke støttede John Dyrby Poulsen og i stedet ville samarbejde med Venstre og Dansk Folkeparti.

John Dyrby Poulsen havde sammen med SF, Enhedslisten og Villum Christensen de 16 mandater, der skulle til for at beholde magten.

Men for Villum Christensens var det ikke oplagt at pege på en socialdemokratisk borgmester.

Samtidig ville han heller ikke støtte den daværende borgmester Stén Knuth fra Venstre, fordi de havde haft mange personlige konflikter.

ritzau

Læs mere: