Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Pernille Skipper i spidsen for Enhedslistens forhandlere efter gårsdagens maratonmøde med Mette Frederiksen.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Pernille Skipper: »Jeg har fejlvurderet, hvor meget der udestod«

Oven på lange forhandlinger mandag slår Enhedslistens Pernille Skipper en positiv tone an over for TV2.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, siger forud for dagens forhandlinger med Mette Frederiksen til TV2 News, at meget af det politiske tovtrækkeri i forbindelse med de igangværende regeringsforhandlinger er ved at være på plads. Og at de skal lukkes 'inden for en overskuelig periode'.

Socialdemokratiets formand - og kongelig undersøger - Mette Frederiksen sagde mandag aften, at forhandlingerne 'ikke kan vare for evigt'. De har tirsdag varet i 20 dage.

»Vi er ved at være i en mere tilspidset situation. Der ligger mange gode og fine ting på bordet, men der er en stor knast, når det kommer til en garanti for, at man ikke vil lave ulighedsskabende reformer«.

»Men vi har også den tilgang, at vi alle sammen må bøje os. Og der ligger også ting på bordet, som ikke er kommet der med vores gode vilje«, siger Pernille Skipper om forhandlingerne til TV2 News.

Hun understreger, at det er et kardinalpunkt for Enhedslisten, at den type reformer, der blev gennemført under den sidste socialdemokratiske regering for at øge arbejdsudbuddet og styrke økonomien, ikke bliver gentaget.

»Vi skal alle sammen bøje os, men alle har også en nedre grænse og ting, vi ikke kan acceptere. For os er det, at man ikke slår på dem, der har det dårligst«.

»Det er en garanti, vi har brug for«, siger Pernille Skipper til tv-stationen.

Skipper har ingen ide om, hvor længe forhandlingerne fortsætter

Adspurgt om, hvor mange dage, hun tror, forhandlingerne vil vare yderligere, siger Pernille Skipper til TV2 News:

»Jeg har fejlvurderet, hvor meget der udestod flere gange i dette her forløb, og jeg ved simpelthen ikke, hvor længe det vil vare. Men meget er ved at være på plads. Så det skal afgøres inden for en overskuelig fremtid«.

»Jeg har meget svært ved at forestille mig, at det ikke skal lykkes«.

Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF og Radikale Venstre fik sammen et flertal i Folketinget ved valget den 5. juni.

Siden da har Socialdemokratiet forhandlet med de andre partier om et politisk program, der kan overbevise dem om ikke at vælte en regering bestående kun af Socialdemokratiet.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden