Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Statsminister Mette Frederiksen hilser på Kim Kielsen ved ankomst til Nuuk, hvor indledte sit to dages besøg i Grønland.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mette F. i Grønland: Behov for tæt samarbejde mellem Danmark og Grønland

Grønland er ikke til salg, gentager Mette Frederiksen, som bedyrer et tæt samarbejde mellem de to lande.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er behov for, at Danmark og Grønland har et tæt samarbejde. Det viser sagen om USA's præsident, Donald Trump, der ønsker at købe Grønland ifølge statsminister Mette Frederiksen (S).

Det har været vigtigt for den forholdsvis nye statsminister at besøge Grønland så hurtigt som muligt. Blandt andet for at sikre et tæt samarbejde forud for besøget af den amerikanske præsident, som gerne vil eje Grønland, selv om Danmark og Grønland begge har afvist det.

»Vi har bestemmelser, som sætter rammen for mulighederne og beføjelserne«.

»Jeg tror på, jo tættere samarbejde vi har, og jo oftere vi taler sammen om udenrigs- og forsvarspolitik, jo lettere er det«.

»Der er jo nogle potentielle spændinger, og det bekræfter behovet for et tættere samarbejde«, siger hun under et besøg i Grønland, hvor hun mødes med landsstyreformand Kim Kielsen fra partiet Siumut.

En øget amerikansk tilstedeværelse i Grønland er uundgåelig i lyset af den stigende interesse for Arktis ifølge Mette Frederiksen.

»Det kommer an på mange ting. I en årrække har vi set en meget fredelig udvikling omkring Arktis. Men vi kan se en stigende interesse i Arktis fra andre, som ikke alene handler om investering og udvikling, men som også har en klar sikkerhedspolitisk dagsorden«.

»Vi er en del af Nato og er der hinandens vigtigste allierede«, siger Mette Frederiksen og hentyder til den transatlantiske forsvarsalliance.

Besøg hos Arktisk Kommando er ikke tilfældigt

Den amerikanske præsident ventes at besøge Danmark i starten af september, om end han senest har sået tvivl om sin første officielle rejse hertil.

Foruden USA er Kina og Rusland stærkt interesseret i Arktis, der både er vigtig på grund af den geografiske placering, på grund af sikkerhedspolitik og på grund af råstoffer.

Desuden gør smeltet is det muligt at sejle helt nye steder i det arktiske område.

»Vi kan allerede nu sige, at få knyttet USA tættere til, hvad der foregår i vores del af Arktis, er afgørende. Både set med grønlandske og danske briller«.

»Det er ikke tilfældigt, at vi har besøgt Arktisk Kommando i Nuuk her til formiddag«, siger Mette Frederiksen.

Arktisk Kommando står for blandt andet det militære forsvar af Grønland og Færøerne samt overvågning og håndhævelse af suverænitet, hvis andre lande kommer for tæt på.

Trump skal også mødes med Kim Kielsen og den færøske lagmand. Det officielle statsbesøg finder sted 2. og 3. september.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden