Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Gruppeformand Jacob Mark, formand Pia Olsen Dyhr og politisk ordfører Karsten Hønge fra SF holdt tidligere i dag pressemøde efter sommergruppemødet på Konventum i Helsingør.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Pia Olsen Dyhr: »Der skal leveres på den første finanslov. Det skal være børnenes finanslov«

Den næste finanslov skal være børnenes finanslov, siger SF's formand, Pia Olsen Dyhr.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der skal leveres omgående, når den næste finanslov skal forhandles på plads.

Det siger SF-formand Pia Olsen Dyhr i forbindelse med partiets sommergruppemøde.

Helt konkret betyder det, at der skal sikres bedre normeringer i vuggestuen og børnehaven.

»Der skal leveres på den første finanslov. Det skal være børnenes finanslov«, siger Olsen Dyhr.

»Derfor går vi til finanslovsforhandlingerne for at sikre minimumsnormeringer i Danmark«, siger SF-formanden.

Og det handler ikke kun om bleskift og mad, når der skal sikres bedre normeringer, slår hun fast.

»Det handler om opmærksomhed til børnene. Det handler om tryghed«, siger Olsen Dyhr.

Slingrekurs i forhold til, hvor ultimativt kravet er

I valgkampen og under regeringsforhandlingerne betegnede SF kravet om minimumsnormeringer som ultimativt.

I det 18 sider lange såkaldte forståelsespapir, som danner grundlag for S-regeringen, er SF, Enhedslisten, De Radikale og Socialdemokratiet enige om, at der skal indføres minimumsnormeringer i daginstitutionerne.

Siden da har der været lidt slingrekurs i forhold til, hvor ultimativt kravet er for SF. Men Pia Olsen Dyhr slår fast, at SF vil levere på det ultimative krav om minimumsnormeringer.

»Jeg er ret sikker på, at vi nok skal lande den sammen. Det her er hjerteblod for SF. Det er vigtigt, at vi slår det fast i denne finanslov, så folk ikke tænker: Hvad finder de på? Der er nødt til at være klarhed omkring det«, siger hun.

Minimumsnormeringer betyder, at der skal være minimum en voksen til tre børn i vuggestuerne, mens der skal være en voksen til seks børn i børnehaverne.

Står det til SF, så skal minimumsnormeringer begynde at blive indfaset allerede i 2020, og der skal være en plan for, hvordan de kan være fuldt indfaset i 2025.

Forud for folketingsvalget juni stillede SF også krav om, at kontanthjælpsloftet skulle afskaffes senest i forbindelse med næste finanslov. Det er ikke længere et krav for partiet.

I den politiske aftale mellem rød bloks partier står der, at kontanthjælpsloftet først bliver afskaffet, når en ydelseskommission om cirka et år – altså efter næste finanslov - er kommet med sine anbefalinger til en erstatning for kontanthjælpsloftet.

Foruden børnene vil SF også have fokus på klima i forhandlingerne om næste års finanslov.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden