0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Måling viser dødt løb mellem Løkke og Ellemann blandt Venstres vælgere

Venstres vælgere er delte mellem den nuværende formand og den mulige udfordrer, mens støtten til Kristian Jensen er minimal.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ingen klar favorit til at overtage formandskabet i Venstre, hvis man spørger vælgerne i partiet.

Det viser en ny måling, som Megafon har foretaget for TV 2 og Politiken.

506 respondenter, der siger, de stemte Venstre ved seneste folketingsvalg, er blevet spurgt, hvem de ser som den bedst egnede til at sikre partiet fremgang ved næste valg.

40 procent svarer Lars Løkke Rasmussen, mens 39 procent svarer Jakob Ellemann-Jensen i målingen, der har en en statistisk usikkerhed på 4,3 procent.

Helt i bunden ligger Kristian Jensen. Kun 2 procent af de adspurgte i målingen ser Jensen som bedst egnet til at føre partiet videre.

En større forskel finder man, når respondenterne bliver spurgt, om Lars Løkke Rasmussen bør trække sig som partiets formand. Her svarer godt halvdelen, at de er overvejende eller helt uenige, og knap en tredjedel svarer, at de er helt eller overvejende enige.

I forlængelse af det mener 35 procent, at det vil skabe ro, hvis Løkke går af, modsat 40 procent der er overvejende eller helt uenig med udsagnet.

Hvis man spørger danskerne

I undersøgelsen har Megafon spurgt 2263 personer, der stemte ved valget 5. juni.

Svaret på formandskabet er mere entydigt, hvis man ser på det større billede end blot dem, der stemte Venstre ved sidste valg.

43 procent ser Jakob Ellemann-Jensen som favorit mod 19 procent for Lars Løkke Rasmussen. I forlængelse mener lidt over halvdelen af danskerne, at Løkke bør trække sig, hvor en fjerdedel mener det modsatte.

Formandskabet i Venstre skal afgøres ved partiets landsmøde, som Lars Løkke Rasmussen foreslår bliver fremrykket til 21. september.

Læs mere: