0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bertel Haarder: Lars Løkke må væk for at bringe afklaring og fred

Et ekstraordinært landsmøde i Venstre skal kun handle om valg til formand og næstformand, mener Bertel Haarder.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Venstres formand Lars Løkke Rasmussen og Venstres Bertel Haarder (til venstre).

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Venstres Bertel Haarder mener, at et formandsskifte kan bringe "afklaring og fred" i partiet. Det skriver den mangeårige V-minister på Facebook få timer før Venstres forretningsudvalg mødes i Brejning ved Vejle.

Venstre har den seneste måned har været plaget af stor uro om formandskabet. Det består af formand Lars Løkke Rasmussen og næstformand Kristian Jensen.

Midtjyder beder Løkke trække sig

Venstres Region Midtjylland samt flere folketingsmedlemmer har åbent opfordret Lars Løkke Rasmussen til at trække sig. Andre har forsvaret formanden.

»Selv hører jeg til de mange tavse gruppemedlemmer, der mener, at den langvarige strid er helt uholdbar i længden, og at et formandsskifte forhåbentlig kan bringe afklaring og fred«, skriver Bertel Haarder på Facebook.

Haarder opfordrer dagen før et møde i Venstres hovedbestyrelse, til et ekstraordinært landsmøde med kun valg til formand og næstformand på dagsordenen.

»Ellers bliver det et ulige valg«, skriver Bertel Haarder.

Lars Løkke Rasmussen har selv sagt, at han ønsker et fremrykket landsmøde, hvor man først bliver enige om partiets politiske linje og så vælger formand og næstformand.

Allerede fredag aften mødes Venstres forretningsudvalg, hvor formandskabet også skal diskuteres.

Bertel Haarder skriver i sin opdatering på Facebook, at sommergruppemødet i begyndelsen af august var det, der gjorde udslaget for ham.

På mødet, der blev afholdt på Kragerup Gods, opfordrede partifællen Claus Hjort Frederiksen næstformand Kristian Jensen til at trække sig, da Jensen i et interview til Berlingske havde erklæret sig uenig i Lars Løkke Rasmussens politiske linje.

»For mig var det Hjorts og Løkkes adfærd på sommergruppemødet på Kragerup Gods og det forudgående valg af gruppebestyrelse, der fik bægeret til at flyde over«.

»Og det er ikke, fordi jeg er uenig i Løkkes åbning for en SV-regering«, skriver Bertel Haarder på Facebook.

I forhold til formandskabet er der endnu ingen modkandidater, der åbent er trådt frem og har udfordret Lars Løkke Rasmussen. Næstformand Kristian Jensen har været nævnt som et bud ligesom politisk ordfører Jakob Ellemann-Jensen.

»Jeg har ikke yderligere kommentarer«, skriver Kristian Jensen til Ritzau oven på Bertel Haarders udmelding.

/ritzau/

ritzau

Læs mere: