0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Aviser om Løkke: En unik og ægte politiker, en mesterlig taktiker, men også med sager, der må tjene som skræk og advarsel

Lars Løkke Rasmussen har været en usædvanligt dygtig politiker, lyder det fra lederspalterne i landets aviser.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Lars Løkke Rasmussen har om nogen politiker sat sit præg på Danmark i de seneste år. Som statsminister og partiformand. Her holder han nytårstale som statsminister 1. januar 2018. (arkivfoto)

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den nu tidligere formand for Venstre, Lars Løkke Rasmussen, har gjort sig bemærket som en kløgtig politiker med store politiske resultater i bagagen.

Men han har også i sin tid som partiformand vist sig som en mand i sine følelsers vold og en politiker med rod i bilagene.

Han forlader et parti i noget nær krise - og hans afgang har ikke været køn.

Sådan lyder det i korte træk fra lederne i en række af landets aviser i kølvandet på Lars Løkke Rasmussens afgang som formand lørdag.

I Politiken skriver chefredaktør Christian Jensen:

»Lars Løkke Rasmussen er en mesterlig taktiker og en politisk tekniker, der som få kender skruer og møtrikker i velfærdsstatens institutioner. Men diverse sager om bilagsfusk må dog tjene som skræk og advarsel for kommende generationer af politikere«, lyder det i Politiken.

Dertil kommer, at han ifølge avisens chefredaktør efterlader Venstre »i en ledelseskrise af historiske dimensioner, fordi han valgte at sætte sine personlige interesser højere end partiets«.

Jyllands-Posten: Et nyt kapitel

Jyllands-Posten lægger vægt på, at Venstre nu efter Løkkes exit skal tage hul på et nyt kapitel, og at tiden med den kreds, som har ledet Venstre siden Anders Fogh Rasmussen blev formand, er forbi.

»Sikkert er det, at det vil tage tid at komme ovenpå, Venstre er splittet om retningen, og et så hårdt opgør koster på tilliden«, hedder det i avisens leder.

Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, slår fast, at danskerne efter det seneste halve års skærmydsler i Venstre ikke længere ved, hvor man har partiet.

Og Lars Løkke Rasmussens farvel til formandsposten blev en uskøn afslutning på den højdramatiske udvikling.

»Det var ikke nogen værdig afslutning på en utroligt flot politisk karriere for Løkke, kronet af to perioder som statsminister. Det blev præcist så grimt, som man kunne have frygtet«, skriver Tom Jensen på lederpladsen.

Hos Jysk Fynske Medier understreger chefredaktør Peter Orry, at Løkke fortjener al den ros, han kan trække for sine politiske evner.

»Ikke desto mindre var slutningen til sidst uundgåelig. Det er der flere årsager til, men den vigtigste er, at Lars Løkke, da han havde nået toppen, syntes at glemme, at magten altid kun er til låns«.

Ekstra Bladet: Løkke var ægte

Endelig beskriver Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, Løkkes afgang som et 'selvmord' med henvisning til flere skandalesager.

Poul Madsen vil dog personlig savne Lars Løkke Rasmussen som V-formand.

»For midt i alt det kaos Løkke skabte, var der også en helt unik politiker, ofte i sine følelsers vold, hvilket resulterede i, at han kastede sig ind i debatter på Twitter og Facebook døgnet rundt«.

»I modsætning til mange andre af nutidens politikere, så var Løkke ægte. På godt og ondt. Men ægte«, skriver Poul Madsen i sin leder efter Løkkes afgang.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Madsen & Magten

  • Emil Helms/Ritzau Scanpix

    Madsen & Magten

    Madsen & Magten: Regeringen snød med klimaet, den hemmelige minister kom ind fra kulden og Støjberg forsumpede
    Madsen & Magten: Regeringen snød med klimaet, den hemmelige minister kom ind fra kulden og Støjberg forsumpede

    Henter…

    Den politiske podcast 'Madsen & Magten' gør dig klogere på, hvorfor politikerne siger det, de siger.

  • Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

    Madsen & Magten

    Madsen & Magten: Det store mink-mysterie, Stig Grenovs nøgen-fadæse, og det vi lærte af Alternativet
    Madsen & Magten: Det store mink-mysterie, Stig Grenovs nøgen-fadæse, og det vi lærte af Alternativet

    Henter…

    Den politiske podcast ‘Madsen & Magten’ gør dig klogere på, hvorfor politikerne siger det, de siger.

  • Johan Gadegaard/Ritzau Scanpix

    Madsen & Magten

    Madsen & Magten: Farlige pelsdyr og paragraffer – og en lille provokation i Tesfayes jakkesæt
    Madsen & Magten: Farlige pelsdyr og paragraffer – og en lille provokation i Tesfayes jakkesæt

    Henter…

    Den politiske podcast ‘Madsen & Magten’ gør dig klogere på, hvorfor politikerne siger det, de siger.

Annonce

For abonnenter

Podcasts