0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Ellen Trane Nørby peger på Jakob Ellemann-Jensen som partiets kommende formand. Spørgsmålet om posten som næstformand er hun noget mere uklar i mælet om.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ellen Trane Nørby vil ikke afvise, at hun selv vil være næstformand

Der er »mange i spil« til posten som Venstres næste næstformand, siger tidligere minister.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Mens andre af Venstres profiler som Sophie Løhde, Karsten Lauritzen og Stephanie Lohse klart har afvist, at de kunne finde på at kandidere til posten som næstformand, vil tidligere sundhedsminister Ellen Trane Nørby ikke svare på, om hun gerne vil have den.

Hun peger - som rigtig mange andre - på Jakob Ellemann-Jensen som partiets kommende formand. Men hun vil ikke på samme måde pege på Inger Støjberg, som ellers har været hyppigt nævnt som en potentiel næstformand.

»Venstre er også meget mere og andet end vores formand. Vi er et stærkt folkeligt forankret liberalt parti med omkring 35.000 medlemmer, og det er Venstres landsmøde, der vælger Venstres ledelse. Jeg tror, det er vigtigt, at når vi skal komme videre ovenpå det her, så skal vi have bragt alle talenter i spil, og vi skal stå sammen«, siger Ellen Trane Nørby på vej til gruppemøde.

Hvem kunne de talenter være for eksempel som næstformand?

»Vi har mange profiler i Venstre. Inger Støjberg er én profil, men vi har mange profiler i Venstre. Og det, der er vigtigt nu, er også, at man lytter til baglandet og lytter til det ønske, der er om, at vi nu får samlet partiet, at vi står sammen, at vi stiller et stærkt hold, hvor både formand og næstformand også ved, at de arbejder for hele partiet og knokler og vil være med til at samle«.

Og det er ikke nødvendigvis med Støjberg som næstformand?

»Det er Venstres landsmøde, der vælger vores ledelse. Jeg støtter varmt op om, at Jakob Ellemann stiller op som formand, det håber jeg, han gør, men jeg synes, man skal respektere, at Venstre er et parti, der er stærkt folkeligt forankret. Vi har medlemmer i hele landet, vi har omkring 35.000 af slagsen, og det er Venstres landsmøde, der vælger ledelsen. Det er ikke folketingsgruppen«.

Hvorfor er det så nemt for dig at sige, at Jakob Ellemann skal være formand, men du har derimod meget svært ved at sætte navn på, hvem der skal være næstformand?

»Vi står i en situation, hvor både formand og næstformand efter et meget voldsomt forløb trak sig i lørdags. Vi har behov for som parti at komme videre, vi skal stå sammen, vi skal bringe alle talenter i spil, for det er den måde, som Venstre bliver stærkest, og så skal vi behandle hinanden ordentligt. Og for mig så besidder Jakob en række af de kvaliteter, der skal til for at blive en stærk formand for Venstre, det har jeg også sagt til ham. Men det er ikke folketingsgruppen på Christiansborg, der vælger Venstres ledelse, det er Venstres landsmøde, det er vores knap 35.000 medlemmer, der er med til at sammensætte de delegerede, og jeg hører mange ønsker fra baglandet også om, hvad det er for en profil, der skal være en del af vores ledelse«.

Hvad er det for ønsker? Hvad er det for navne og profiler, du hører i baglandet?

»Jeg hører sådan set, at der er mange i spil. Vi har stærke profiler i Venstre, det er det, der gør os til et stærkt parti«.

Kan du se dig selv som næstformand, gruppeformand, politisk ordfører? Hvilke rolle vil du gerne have i fremtidens Venstre?

»Det er ikke folketingsgruppen, der vælger Venstres ledelse, det er landsmødet og vores knap 35.000 medlemmer. Jeg synes sådan set, at vi skal bruge tid til at finde ud af, hvordan vi stiller et rigtig, rigtig stærkt hold, sådan at vi bringer Venstre godt fremad. Det er det, jeg hører fra baglandet, at man har et klart ønske om. At man ikke bare gør det til en konkurrence om at råbe højest, eller hvem kommentatorerne synes, det er«.

Annonce

Mener du selv, at du kan udfylde rollen som næstformand?

»Jeg har ikke flere kommentarer, end det jeg har sagt. Det er Venstres landsmøde, der sætter Venstres ledelse. Det er ikke folketingsgruppen, det er ikke kommentatorkorpset på Christiansborg. Vi har knap 35.000 medlemmer, og jeg synes sådan set, at vi også skal lade dem komme til orde i den diskussion, der er i den kommende tid. Lytte til, hvad det er for nogle profiler, de synes, og så lade være med at gøre det her til sådan et udskillelsesshow, som handler om, at nu skal alle mulige stille sig op og bekende kulør den ene og den anden vej«.

Men vil du stille dig til rådighed?

»Vi er et stærkt parti, og det er vi qua, at vi har rigtig mange dygtige politikere. Og vi bliver kun rigtig stærke, hvis vi alle sammen står sammen, vi spiller hinanden bedre, vi behandler hinanden ordentligt, og vi tager nogle af de her diskussioner internt. Det har vi behov for ovenpå den weekend, vi har haft«.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?