0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Hartmann Schmidt
Foto: Jens Hartmann Schmidt

Oven på et valg, hvor to partier, herunder partiet Klaus Riskær Pedersen, omgik reglerne om vælgererklæringer uden konsekvens, er det gjort umuligt.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Paludan og Riskær udnyttede hul i loven: Folketinget stopper fusk med vælgererklæringer

Oven på et valg, hvor to partier omgik reglerne om vælgererklæringer uden konsekvens, er det gjort umuligt.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Folketinget har vedtaget en regelændring, der betyder, at det ikke længere er muligt at snyde med indsamling af vælgererklæringer. Loven blev vedtaget med 105 stemmer for og ingen imod.

Loven er gennemført, efter at partierne Klaus Riskær Pedersen og Stram Kurs begge omgik reglerne op til det seneste valg.

Reglerne for indsamling af vælgererklæringer byder, at der skal være en uges betænkningstids for underskrivere. Men der har ingen lovformelig konsekvens været ved at bryde reglen, hvilket begge partier gjorde.

Med den nye lov vil et uafhængigt valgnævn kunne stoppe og i sidste ende annullere et aspirerende partis indsamling af vælgererklæringer, hvis det bryder reglerne.

»Der har desværre været et hul i loven, så der har været mulighed for at snyde sig på stemmesedlen ved at omgår reglerne uden, at vi har haft mulighed for at gribe ind«, siger Social- og Indenrigsminister Astrid Krag (S).

Der har desværre været et hul i loven, så der har været mulighed for at snyde sig på stemmesedlen ved at omgår reglerne uden, at vi har haft mulighed for at gribe ind

»Et enig folketing har ønsket at lukke det hul hurtigt, og det har vi gjort i dag«, siger hun.

Undrer sig over loven

Om det faktum, at man tidligere har lavet en lov uden sanktionsmuligheder, siger ministeren:

»På bagkant kan man undre sig over, at loven har været sådan, at man ikke har kunnet gribe ind. Men det bringer os ikke langt at kigge tilbage«.

I loven har Folketinget været meget opmærksomme på, at den nye lov ikke skal kunne bruges til at undertrykke nye partier politisk ved at stikke en kæp i hjulet på deres indsamling af vælgererklæringer.

»Der er en klar armslængde her. Beslutninger om sanktioner skal træffes af Valgnævnet, der er uafhængigt og har en højesteretsdommer som formand. Så ingen - hverken Folketinget eller regeringen - kan misbruge det«.

»Det er helt grundlæggende, at der ikke må kunne sås tvivl om det«, siger Astrid Krag.

Partiet Klaus Riskær Pedersen og Stram Kurs med Rasmus Paludan i spidsen fik henholdsvis 29.600 og 63.114 stemmer ved Folketingsvalget 5. juni. Det giver dem ret til millioner i partistøtte frem til næste valg.

Pengene vil partierne kunne beholde, på trods af at de omgik reglerne for indsamling af vælgererklæringer.

»Reglerne for partistøtte har ikke noget at gøre med den lov, vi har indført nu. Så længe partierne lever op til reglerne for partistøtte og bruger pengene inden for reglerne, så er det deres ret«, siger Astrid Krag.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden