Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Miriam Dalsgaard (arkiv)
Foto: Miriam Dalsgaard (arkiv)
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ombudsmand overlader Støjberg-sag om asylpar til kommission

Kommission vil undersøge ulovlig instruks i sag om adskillelse af asylpar, og ombudsmanden lader den overtage.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Folketingets Ombudsmand vil overlade sagen om adskillelse af unge asylpar, som daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) var ansvarlig for, til en kommission.

Det meddeler han i en pressemeddelelse.

»Ombudsmandsinstitutionens hovedopgave i denne sag har været at sikre, at de berørte asylpars rettigheder efter dansk ret og internationale konventioner bliver respekteret. Den opgave anser jeg for løst«, siger ombudsmand Jørgen Steen Sørensen.

Han tilføjer, at han vil afvente det nærmere oplæg for kommissionen, før han tager endelig stilling til, om han har grundlag for at foretage sig mere i sagen.

Efter et møde mellem justitsminister Nick Hækkerup (S) og partierne SF, De Radikale, Enhedslisten og Alternativet blev det tidligere i september besluttet, at en kommission skal undersøge forløbet omkring instruksen om at adskille asylpar.

»Når det nu er besluttet at nedsætte en undersøgelseskommission, må det klare udgangspunkt være, at videre undersøgelse af sagen foregår i kommissionen«, siger Jørgen Steen Sørensen.

Sagen om de unge asylpar - også kendt som barnebrudssagen - omhandler en ulovlig instruks om at adskille alle asylpar, hvis den ene part var under 18 år.

Instruksen blev udsendt i en pressemeddelelse i februar 2016, og Udlændingestyrelsen fik besked fra ministeriet om at administrere efter den. Folketingets Ombudsmand betegnede i foråret 2017 instruksen som ulovlig.

Tidligere i år kom det frem, at der var dokumenter i sagen, som ombudsmanden ikke havde modtaget til brug for sin undersøgelse.

Derfor skrev Udlændinge- og Integrationsministeriet i april, at ministeriet satte gang i en intern eftersøgning.

Men da der nu er nedsat en kommission, forventer ombudsmanden ikke at modtage mere materiale fra ministeriet.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden