Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) og forsvarschef general Bjørn Ingemann Bisserup fotograferet ved kransenedlæggelse ved flagdagen på Kastellet i København 5. september.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Minister indskriver Danmark i militært samarbejde med venner

I EI2 kan Danmark dele militæranalyser og strategiske overvejelser med ligesindede lande, siger Trine Bramsen.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danmarks deltagelse i det militære samarbejde EI2 (European Intervention Initiative) med en række andre europæiske lande tager yderligere form.

I dag underskriver forsvarsminister Trine Bramsen (S) en forståelsesaftale med de øvrige medlemmer af samarbejdet, som Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, tog initiativ til i 2017.

»Vi skal styrke vores samarbejde med de lande, som er ens tænkende og abonnerer på den samme tilgang til forsvar og militær«, siger Trine Bramsen.

De øvrige deltagere er europæiske lande, og alle - bortset fra et land - er med i Nato.

Forsvarsministeren understreger, at det ikke har noget med EU at gøre, og hun ønsker ingen EU- eller europæisk hær, som den franske præsident tidligere har drømt om.

»For mig er det ikke målet, at de skal ud med EI2-logo på skulderen. Jeg er ikke tilhænger af en europæisk hær«.

»Det handler om det mere strategiske, analysedelen og så de politiske overvejelser, der ligger bag enhver indsættelse. Det er i høj grad der, vi kan styrke hinanden og spille hinanden stærke«, siger hun.

Hormuzstrædet er et godt billede på europæiske interesser

Hormuzstrædet, hvor Iran i juli tilbageholdt et britisk skib, kan ifølge ministeren være 'et godt billede' på de særlige europæiske interesser.

Situationen har ført til diplomatiske spændinger mellem Natos største militære bidragyder, USA, som har anlagt en markant hårdere linje over for Iran end Europa, og eksempelvis Tyskland, som også er med i EI2.

Tyskland har sagt, at landet ikke vil bidrage til en amerikansk mission i strædet. Tyskerne vil have 'en europæisk løsning'. Det antændte amerikanernes vrede.

»Hormuz er et meget godt eksempel på, at nogle gange er der behov for at have alternativer. Det er ingen hemmelighed, at vi har været optaget af et europæisk spor«, siger Trine Bramsen og fortsætter:

»Derfor er det et meget godt billede på, at nogle gange ser verden lidt anderledes ud, og der er behov for nogle andre fora i forhold til at kunne drøfte samarbejde«.

Inden fredagens møde er der ti deltagere i EI2, efter at Finland i vinter sluttede sig til.

Deltagerskaren ventes fredag at vokse til 12, når de øvrige lande skal tage stilling til, om Norge og Sverige skal med.

5. august skrev den svenske forsvarsminister, Peter Hultqvist, i et svar til Riksdagen, at Sverige var i dialog med EI2-landene, ønsker at deltage og beslutningen falder på EI2-mødet i september.

Den norske forsvarsminister, Ine Eriksen Søreide, sagde i februar, at Norge gerne vil være med.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden