Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Joachim Adrian
Foto: Joachim Adrian

Mogens Lykketoft og Henrik Sass Larsen hørte engang til topfigurerne hos Socialdemokraterne. Dengang var stemningen udadtil bedre, end den var indadtil.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sass til Lykketoft: »Åh, gå dog hjem og pas dine børnebørn, Mogens, jeg er så træt af det«

Henrik Sass Larsen kommenterer Lykketoft og fortæller, at han fortryder, at han tiggede Vestager om at komme tilbage til det sorte tårn i 2011.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Henrik Sass Larsen (S) meddelte onsdag, at han forlader Folketinget for at blive administrerende direktør i DVCA, som er brancheforeningen for blandt andet kapitalfonde i Danmark.

I et interview med Weekendavisen ser den mangeårige indflydelsesrige politiker i Socialdemokratiet tilbage på et langt liv i politik - og på de nyeste skærmydsler i partiet.

Adspurgt om sin største fejl peger Henrik Sass Larsen på regeringsforhandlingerne efter folketingsvalget i 2011.

»Det må næsten være dengang, jeg ringede til Margrethe Vestager (De Radikales daværende politiske leder, red.) og tiggede hende om at komme tilbage til regeringsforhandlingerne i Tårnet«.

»Hun var gået og tilbød os, vi bare kunne lave en S-SF-regering. Jeg vurderede, vi ikke kunne holde til det. Det var en fejlvurdering. Vi skulle have gjort det«, siger han til Weekendavisen.

Regeringsforhandlingerne, der foregik i isolation fra offentligheden på Hotel Crowne Plaza, kaldet Det Sorte Tårn, på Amager, mundede senere ud i en S-R-SF-regering.

Efterfølgende blev der i politiske kredse talt om, at De Radikale nærmest havde fejet gulv med Socialdemokratiet og SF. Ikke mindst i spørgsmålet om den økonomiske politik, som efter manges mening blev for liberal.

Forløbet i Det Sorte Tårn i 2011 trak spor helt frem til regeringsforhandlingerne i juni i år, hvor De Radikale, SF og Enhedslisten skulle agere støttepartier for en S-regering under ledelse af statsminister Mette Frederiksen.

Henrik Sass Larsen mener, at Socialdemokratiet skal vise, hvem der svinger taktstokken i rød blok. Han tror ikke, at støttepartierne tør vælte S-regeringen.

»Det ville være tyranni, hvis Radikale og Enhedslisten skulle bestemme. Vi bestemmer selv. Socialdemokratiet skal da lave finanslov med Venstre, hvis man vil. Er nogen utilfreds, så vælt os da«, siger han til Weekendavisen.

Ro i partiet

Henrik Sass Larsen glæder sig ellers over, at det efter mange års interne stridigheder er lykkedes at skabe ro om den politiske linje i Socialdemokratiet.

Dog ærgrer det ham, at tidligere finans- og udenrigsminister Mogens Lykketoft (S) i en kommende bog kalder Helle Thorning-Schmidt (S), der var statsminister fra 2011 til 2015, for 'fejlcastet' til rollen som statsminister og formand for Socialdemokratiet.

»Han har opnået det hele, ministerposter, formandskab, FN, men igen skal han ødelægge, igen skal han desavouere. Åh, gå dog hjem og pas dine børnebørn, Mogens, jeg er så træt af det«, siger Henrik Sass Larsen.

Mogens Lykketoft har i B.T. taget til genmæle over for kritikken.

Lykketoft, der var S-formand fra 2002 til 2005, peger på, at Henrik Sass Larsen selv har spillet en stor rolle i Socialdemokratiet i perioder med interne magtkampe. Og at han derfor selv bærer et ansvar.

»Han (Sass, red.) virker meget voldsom i sin kritik. Som om han har et eller andet sparet op, som han har behov for at komme af med. Jeg skriver jo bare historien i min bog. Men det er rigtigt, at jeg har været uenig med ham om en meget lang række ting gennem årene«, siger Mogens Lykketoft til B.T.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden