Det skal være slut med splittelse og fløjkrig. Det var den nyvalgte Venstrehøvding Jakob Ellemann-Jensens klareste budskab i sin første store tale til partiet.
»Jeg er dødtræt af fløjkrig og fløjkrigere og den kultur, der følger med«, slog Ellemann-Jensen fast. »Hvis det får lov at fortsætte, så er det et spørgsmål om tid, før Venstre ikke længere er det store statsministerparti i blå blok. Det vil ikke være det værste. Det værste vil være, at vi har fortjent det«.
Uanset hvilket rygmærke man har båret i den indre strid, kan man finde amnesti i en ny Pax Ellemann-Jensen i Venstre: »Hvis jeg bliver formand for Venstre, vil jeg ikke bebrejde nogen fortidens loyalitet. Og jeg forventer også entydigt, at det gælder alle andre, så længe der ikke er tvivl om fremtidens loyalitet«.
Jakob Ellemann-Jensen er langt fra den første, der har forsøgt at tale en fløjkrig ihjel. De fleste må sande, at ord ikke gør det alene. Det kræver, at Ellemann-Jensen i praksis forstår at inddrage alle partiets strømninger. Men det kræver også, at han relativt hurtigt etablerer sig som politisk leder hos vælgerne og som et troværdigt bud på Danmarks næste statsminister.
Hvis Ellemann kan vise fremgang for Venstre i meningsmålingerne og politiske sejre, skal alle nok rette ind under hans ledelse. Men kan han ikke, vil snakken begynde at gå i krogene. Valgte vi nu rigtigt? Var han moden nok til opgaven?
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Deltag i debatten nu
Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
