0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Enhedslisten kræver markant billigere tog og bus på finansloven

Kollektiv trafik skal være billigere, mener Enhedslisten. Det bliver hovedkrav ved finanslovsforhandlinger.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Efter nytår skal billetpriserne på tog og bus være markant billigere, hvis det står til Enhedslisten.

Partiet vil ved de kommende finanslovsforhandlinger kræve, at der bliver sat penge af til, at den kollektive trafik bliver 30 procent billigere allerede fra årsskiftet.

»Et af de krav, vi kommer med, er, at det skal kunne mærkes, når man sætter sig ind i en bus og et tog fra 1. januar. Så skal prisen være sænket markant«, siger politisk ordfører, Pernille Skipper.

»I dag kan man komme billigere til London med flyveren, end man kan komme fra Aalborg til København med toget, og det er jo fuldstændig idiotisk i en klimatankegang«, siger hun.

Vil Enhedslisten kunne være med i en finanslov, hvis I ikke kan blive enige om, at den kollektive trafik skal være 30 procent billigere?

»Man skal aldrig komme med ultimative krav i politik. Det lærer man hurtigt. Men jeg vil sige det sådan, at det skal kunne mærkes. Det går ikke, at man bare får en lille bitte reduktion, og at det stadig er alt for dyrt, når man pendler frem og tilbage«, siger Pernille Skipper.

Skat på aktie- og kapitalindkomst skal betale

Enhedslisten anslår, at billigere billetpriser vil koste 1,3 milliarder kroner om året. Derudover vil der være behov for at investere 900 millioner kroner i flere busser og tog.

For at betale den regning forslår partiet blandt andet, at kapital- og aktieindkomst skal beskattes som lønindkomst. Det vil ifølge partiet - som refererer til tal fra Skatteministeriet - indbringe 5,3 milliarder kroner årligt.

Christian Rabjerg Madsen, som er Socialdemokratiets finansordfører, siger, at regeringen vil forholde sig til de enkelte forslag ved forhandlingsbordet.

»Det er klart, at regeringen har forpligtet sig på en historisk ambitiøs indsats i forhold til at få bremset klimaforandringerne, og i den forbindelse er det også afgørende, at vi får styrket vores kollektive trafik«, siger han.

»Det og mange andre emner kommer vi helt sikkert til at diskutere ved de kommende finanslovsforhandlinger«.

Torsdag vil Enhedslisten præsentere hele sit forslag til en kommende finanslov, mens regeringen onsdag den 2. oktober vil fremlægge sit forslag.

Herefter går finanslovsforhandlingerne i gang, og finansloven bliver som regel vedtaget i Folketinget i december.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden