0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Regeringen foreslår at oprette en forhandlingsreserve på 2,1 milliarder til velfærd i 2020. Pengene kan eventuelt bruges på minimumsnormeringer, men finansministeren, Nicolai Wammen (S), slår fast, at regeringen ikke kan opfylde alle partiers ønsker. 

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Her er regeringens udspil til finanslov

Regeringens finanslovsforslag lægger vægt på grønne prioriteter og styrket velfærd.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Finansminister Nicolai Wammen (S) har onsdag fremlagt regeringens forslag til en finanslov for 2020.

Her er et overblik over, hvad regeringen foreslår:

Klima

  • Regeringen vil mindske brugen af plastik ved at fordoble prisen på bæreposer af plastik og papir samt engangsservice. Den anslår, at prisen på bæreposer vil stige med 50 øre.
  • Regeringen lægger op til at bruge én milliard kroner på forskning, der understøtter den grønne omstilling. Den lægger op til at pengene skal styrke det grønne forskningsmiljø på et generelt plan og lægger mere specifikt op til, at klimaforskning ved DMI, forskning i lagring og anvendelse af CO2 ved GEUS skal tilføres midler fra forskningsmilliarden. Pengene vil også blive brugt på grønne initiativer i landbruget.
  • Derudover skal mere end en halv milliard bruges på nye grønne prioriteter i udviklingsbistanden.

Velfærd og uddannelse

Regeringen vil prioritere et samlet løft af velfærden på 5,4 milliarder kroner i 2020.

  • 2,1 milliarder i 2020 i en forhandlingsreserve til velfærd, herunder minimumsnormeringer. Regeringen skal forhandle med de øvrige støttepartier om fordelingen af pengene. Nicolai Wammen slår fast, at regeringen ikke kan levere på alle partiers ønsker.
  • Siden 2016 har uddannelsesområdet årligt skulle spare 2 procent grundet det såkaldte omprioriteringsbidrag. Det vil regeringen annullere med virkning fra 2020, hvilket giver 700 millioner tilbage til uddannelsesinstitutionerne.
  • Erhvervsuddannelserne tilføres en såkaldt kvalitetspulje på 0,2 milliarder.
  • Der reserveres i perioden 2020-2023 samlet 50 millioner kroner til at understøtte, at lukningstruede VUC-afdelinger kan fortsætte.
  • Regeringen vil prioritere 300 millioner kroner i 2020 og 600 millioner kroner årligt i 2021-2023 på at ansætte flere sygeplejersker. Med prioriteringen vil det fra 2021 være muligt at ansætte 1.000 ekstra sygeplejersker.

Socialpolitik

I perioden 2020 til 2023 vil regeringen bruge 1,3 milliarder kroner på en række indsatser, der skal forbedre tilværelsen for en række udsatte grupper.

  • Der er særligt fokus på to områder: en styrkelse af indsatsen for udsatte børn og deres familier og en udvidelse af velfærden for de allermest udsatte borgere.
  • Pengene skal blandt andet bruges på at sikre finansiering af et nyt midlertidig børnetilskud til udsatte familier, som regeringen og dens støttepartier lavede en aftale om i september.
  • For de mest udsatte borgere ønsker regeringen blandt andet at lægge flere penge i økonomi- og gældsrådgivning, ligesom der skal afsættes midler til en exitpakke målrettet mennesker i prostitution.

Finansiering af initiativerne

  • Tilbagerulning af lempelser vedrørende bo- og gaveafgift. Beskatningen af arv og gave skal igen være 15 procent for alle.
  • Fastholdelse af skat på fri telefon skal give 560 millioner kroner.
  • Fastholdelse af loft på aktiesparekonto skal give 60 millioner kroner.
  • Højere tobaksafgifter skønnes at give 350 millioner kroner i 2020 og 600 millioner i 2021.
  • Forlængelse af arbejdsgiverperioden i sygedagpengeloven med ti kalenderdage vil forbedre de offentlige finanser med 215 millioner kroner i 2020 og 460 millioner kroner i 2021-2023.
  • Tilskuddet til de frie grundskoler skal skæres med 0,3 milliarder kroner om året.
  • Regeringen vil frigøre 253 millioner kroner i 2020 ved at droppe planerne om at placere udviste kriminelle udlændinge på øen Lindholm.

Kilde: Finanslovsforslaget for 2020

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden