0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.
Se alle ulæste
|
Se læste
Se alt du følger

Næste:
Næste:
Ofte søgte emner:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Log ind Køb abonnement

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

Forstå sagen: Sådan blev 40 kroner til over 400 milliarder

En nationalistisk gambling, der forvandlede 40 kroner til milliarder. En stolthed, der langsomt er ved at udvikle sig til en sort samvittighed. Nordsøolien er igen ved at skabe politisk strid – denne gang om klimaet. Politiken opridser her dens historie fra 1959 til i dag.

Kåre Viemose
Foto: Kåre Viemose

Fra boreplatformene i Nordsøen er der udvundet så meget olie og gas, at Danmark er gået fra at være et land, der levede på olieprisens nåde, til energiuafhængigt. Her lander en helikopter på en platform i det danske oliefelt Siri.

Politik 24. okt. 2019 kl. 06.59

Adam Hannestad

Journalist
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Politik 24. okt. 2019 kl. 06.59

Adam Hannestad

Journalist
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Olieeventyret begynder. Olieselskaberne Gulf og siden Esso havde i årevis haft eneret på at søge efter olie og gas på dansk jord, men i 1959 gad amerikanerne ikke hælde flere udsigtsløse penge i den danske muld. I stedet meldte det tyske selskab Deutsche Erdöl sig parat til at overtage eneretten.

Det udløste bekymring i nationalsindede kredse: Hvis der var gas eller olie af betydning under dansk jord, skulle det så vidt muligt blive på danske hænder. En af modstanderne var skibsreder A.P. Møller, der i 1962 betalte symbolske 40 kroner for at overtage eneretten til olie- og gasefterforskning i 50 år.

Mange opfattede det som galimatias og pengespild at bore i Danmark, inklusive hans søn og senere arvtager Mærsk. Men skibsrederen fik to af verdens største olieselskaber, Shell og Gulf (der i dag hedder Chevron), til at gå med i Dansk Undergrunds Consortium (DUC), så længe danskerne med en ejerandel på 39 procent stod for det praktiske lederskab. Gamblingen gav gevinst, da boringerne blev flyttet ud i Nordsøen: De første fund blev gjort i 1967, og i 1972 kom det helt store oliefund i Danfeltet.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Er du under 30 år og udeboende? Få halv pris her

Allerede abonnent? Log ind


Annonce

Madsen & Magten

  • Madsen & Magten

    Madsen & Magten: Vi er gået på juleferie
    Madsen & Magten: Vi er gået på juleferie

    Henter…

    Du ønskes en glædelig jul fra Madsen & Magten. Vi er gået på juleferie, men vender tilbage i 2021 med en masse nyt, og gammelt, om dansk politik.

  • Finn Frandsen

    Madsen & Magten

    Madsen & Magten: Alle taler om Støjberg
    Madsen & Magten: Alle taler om Støjberg

    Henter…

    I dag kan du høre en hel udsendelse om Inger Støjberg og Instrukskommissionen. Det kan ikke være meget anderledes, når en af landets mest markante politikere bliver beskyldt for at bryde loven som minister og lyve for offentligheden og Folketinget. For det var i runde træk konklusionen, da Instrukskommissionen mandag afleverede sin første rapport.

    Vi lægger ud med at tale om Støjbergs risiko for at ende som anklaget i en rigsretssag.

    Hvordan endte hun der, og tør socialdemokraterne sætte hende på anklagebænken, når nu de selv er kommet til at aflive 17 millioner mink uden at have styr på paragrafferne? 

    Så laver vi en hurtig afstikker omkring Liberal Alliance, der pludselig dukkede op i nyhedsstrømmen med en melding om, at de er klar til at rejse en rigsretssag mod Inger Støjberg.

    Partiet var ellers imod overhovedet at undersøge sagen om den ulovlige instruks, så hvad foregår der i partiet – og betyder det noget for samlede billede? Det har Kristian Madsen et bud på.

    Og til sidst ser vi på Inger Støjbergs eget parti. For på en eller anden måde virkede det som om, Instrukskommissionens rapport kom bag Venstre. Og igen fik udstillet hendes formand Jakob Ellemann-Jensen som en svag leder.

  • Philip Davali/Ritzau Scanpix

    Madsen & Magten

    Madsen & Magten: Landsmoderen redder julen og møder folket på Facebook, mens der er jul i det gamle finansministerium
    Madsen & Magten: Landsmoderen redder julen og møder folket på Facebook, mens der er jul i det gamle finansministerium

    Henter…

    I dette afsnit skal det handle om mandagens pressemøde, hvor Mette Frederiksen rullede en bølge af corona-stramninger ud og pludselig lignede den statsminister, vi lærte at kende i marts. Så er alt godt igen for regeringen? Hvad gør en klog Ellemann nu? Og hvordan kan det være, at Mette Frederiksen slipper så godt afsted med ikke at svare på mediernes spørgsmål?

    Vi kommer heller ikke udenom finansloven og det gavehumør, Nicolai Wammen tilsyneladende er i. Men hvor kommer alle pengene fra? Og hvorfor sidder ikke alle partier med rundt om træet?

Annonce

For abonnenter

  • Politiken Plus

    Nyt strikkeprojekt? 20% rabat på økologisk garn og strikkekit fra Önling

    Önling er udvalgt som Månedens Rabataftale hos Politiken Plus. Politikens abonnenter får derfor ekstra rabat hele januar.

    Find din rabatkode
  • Politiken Plus

    Mundbind fra Politiken: Pas på dig selv – og hinanden

    Sikkerhedstestede, dansk designet, dansk produceret og pakket i en bæredygtig pose.

    Køb her

  • Tamilsagen var den femte rigsretssag i historien

    Instrukssagen ender med en rigsretssag mod tidligere integrationsminister Inger Støjberg (V). Det er første rigsretssag efter tamilsagen, der i 1993 kostede Poul Schlüter statsministerposten.

  • Politiken Plus

    På arbejde derhjemme? Gør hjemmekontoret hyggeligt og inspirerende

    Se mere

Podcasts

Annonce

Forsiden