Olieeventyret begynder. Olieselskaberne Gulf og siden Esso havde i årevis haft eneret på at søge efter olie og gas på dansk jord, men i 1959 gad amerikanerne ikke hælde flere udsigtsløse penge i den danske muld. I stedet meldte det tyske selskab Deutsche Erdöl sig parat til at overtage eneretten.
Det udløste bekymring i nationalsindede kredse: Hvis der var gas eller olie af betydning under dansk jord, skulle det så vidt muligt blive på danske hænder. En af modstanderne var skibsreder A.P. Møller, der i 1962 betalte symbolske 40 kroner for at overtage eneretten til olie- og gasefterforskning i 50 år.
Mange opfattede det som galimatias og pengespild at bore i Danmark, inklusive hans søn og senere arvtager Mærsk. Men skibsrederen fik to af verdens største olieselskaber, Shell og Gulf (der i dag hedder Chevron), til at gå med i Dansk Undergrunds Consortium (DUC), så længe danskerne med en ejerandel på 39 procent stod for det praktiske lederskab. Gamblingen gav gevinst, da boringerne blev flyttet ud i Nordsøen: De første fund blev gjort i 1967, og i 1972 kom det helt store oliefund i Danfeltet.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind