0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ærgerlig og overrasket Bødskov: »Problemerne, vi kigger ned i, er store«

Fortsatte store it-problemer udskyder igen nye boligskatter med flere år. Skatteministeren er ærgerlig.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I 2013 slog Rigsrevisionen fast, at Skattevæsnets ejendomsvurderinger var så uigennemskuelige og fulde af fejl, at der skulle et nyt system til. Allerede år før det, var problemerne kendt. Men tidligst i 2024 vil de nye boligskatter træde i kraft.

Det står klart, efter at Skatteministeriet har lavet en gennemgang af arbejdet med at få det nye system om at køre. For Skattevæsnets it-problemer er fortsat store.

»Jeg må sige, at jeg er både ærgerlig og overrasket over, hvor store problemer vores gennemgang har vist. For problemerne, vi kigger ned i, er store«.

»Vi skal have dem løst, og jeg håber, at vi i Folketinget kan mødes og løse dem«, siger skatteminister Morten Bødskov (S) efter et pressemøde onsdag.

På pressemødet fortalte ministeren, at systemet og implementeringen af dets vurderinger er så meget bagud, at man først reelt kan indføre de nye boligskatter i 2024 og ikke 2021 som tidligere meldt ud.

»Det er klart, at der ikke har været styr på det. Og at de aftaler, der er lavet, ikke har holdt. Nu skal vi have skabt den nødvendige tryghed for boligejerne«, siger Morten Bødskov.

Fortsat store problemer inden for gældsindrivelsen

Det er dog ikke kun inden for ejendomsvurderinger, at it-systemerne ikke bliver udrullet som planlagt.

Også inden for den meget omtalte gældsinddrivelse, er der fortsat problemer. Inddrivelse af gæld blev centraliseret for år siden, men systemerne er ikke på plads.

Det har fået borgernes gæld til det offentlige til at eksplodere. Den er nu på omkring 120 milliarder kroner. Og det tal vil blive større, fordi systemet ikke er på plads.

»Hvis det bare var de næste par år, der var udfordringen, så var det til at håndtere. Men vi kommer til at kigge på mange år, hvor hele skattevæsenets it-område er præget af udfordringer«, sagde Morten Bødskov, der efter flere spørgsmål erkendte, at gælden må forventes at blive større i perioden.

Regering vil i 2020 tilføre skattevæsenet en milliard kroner og aflyse planlagte besparelser for 650 millioner kroner. Samtidig indkaldes partierne i Folketinget, for at lave en plan for hvordan man får rettet op.

»Det kommer til at kræve store summer, men det er nødvendigt. For et effektivt skattevæsen er det kit, der binder Velfærdsdanmark sammen«, siger Morten Bødskov.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden