0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ledelse i Folkebevægelsen mod EU må beslutte underskriftsindsamling

Folkebevægelsen mod EU giver landsledelse lov til at afgøre, hvornår indsamling af underskrifter skal begynde.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Folkebevægelsen mod EU vil lade det være op til bevægelsens landsledelse at afgøre, hvornår en indsamling af vælgererklæringer med henblik på at stille op ved valget i EU-Parlamentet i 2024 skal iværksættes.

Det har Folkebevægelsen mod EU søndag besluttet på et landsmøde, som bliver afholdt på Gasværksvejens Skole på Vesterbro i København.

Det betyder, at det udelukkende er op til landsledelsen at beslutte, hvornår det vil være hensigtsmæssigt at begynde en indsamling.

På landsmødet var der også et forslag om, at der ikke måtte indsamles vælgererklæringer de næste 12 måneder, og et forslag om at indsamlingen af vælgererklæringer først kunne starte, når brexit er sket.

Men begge forslag faldt, så der er ikke noget krav om, hvornår indsamlingen tidligst må starte.

Op til årets landsmøde har der været debat om, hvorvidt arbejdet med at indsamle de nødvendige underskrifter skulle gå i gang hurtigst muligt, eller om partiet skal have tid til at komme sig og grundigt overveje, om man overhovedet skal gå efter at komme på stemmesedlen igen.

Skal samle over 70.000 vælgererklæringer

Men ifølge en af bevægelsens talspersoner Susanna Dyre-Greensite er der stemning for, at den EU-kritiske bevægelse igen skal forsøge at få en stemme i EU.

»Jeg tror flertallet har den holdning, at vi skal sidde i Europa-Parlamentet igen. Det var ret klart«, siger hun.

»Diskussionen handlede mere om tidspunktet for, hvornår vi skal indsamle vælgererklæringer. Jeg kan ikke garantere, at vi gør det, men det var der stemning for«.

Folkebevægelsen mod EU skal samle flere end 70.000 vælgererklæringer på 18 måneder, hvis bevægelsen vil på stemmesedlen ved det næste valg til Europa-Parlamentet i 2024.

Ved valget til EU-Parlamentet den 26. maj fik Folkebevægelse mod EU 3,7 procent af stemmerne, og det var ikke nok til, at spidskandidaten Rina Ronja Kari kunne beholde sin plads i parlamentet.

Hun har senere trukket sig som spidskandidat, og hvis Folkebevægelsen mod EU vælger at forsøge at blive opstillet, skal der findes en ny frontfigur.

Søndag var der også valg til landsledelsen. Den vil konstituere sig med en ny formand, som reelt bliver den nye spidskandidat, hvis bevægelsen vælger at stille op ved næste valg til Europa-Parlamentet.

Det sker dog først på et møde 16. november.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden