0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ledelse i Folkebevægelsen mod EU må beslutte underskriftsindsamling

Folkebevægelsen mod EU giver landsledelse lov til at afgøre, hvornår indsamling af underskrifter skal begynde.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Folkebevægelsen mod EU vil lade det være op til bevægelsens landsledelse at afgøre, hvornår en indsamling af vælgererklæringer med henblik på at stille op ved valget i EU-Parlamentet i 2024 skal iværksættes.

Det har Folkebevægelsen mod EU søndag besluttet på et landsmøde, som bliver afholdt på Gasværksvejens Skole på Vesterbro i København.

Det betyder, at det udelukkende er op til landsledelsen at beslutte, hvornår det vil være hensigtsmæssigt at begynde en indsamling.

På landsmødet var der også et forslag om, at der ikke måtte indsamles vælgererklæringer de næste 12 måneder, og et forslag om at indsamlingen af vælgererklæringer først kunne starte, når brexit er sket.

Men begge forslag faldt, så der er ikke noget krav om, hvornår indsamlingen tidligst må starte.

Op til årets landsmøde har der været debat om, hvorvidt arbejdet med at indsamle de nødvendige underskrifter skulle gå i gang hurtigst muligt, eller om partiet skal have tid til at komme sig og grundigt overveje, om man overhovedet skal gå efter at komme på stemmesedlen igen.

Skal samle over 70.000 vælgererklæringer

Men ifølge en af bevægelsens talspersoner Susanna Dyre-Greensite er der stemning for, at den EU-kritiske bevægelse igen skal forsøge at få en stemme i EU.

»Jeg tror flertallet har den holdning, at vi skal sidde i Europa-Parlamentet igen. Det var ret klart«, siger hun.

»Diskussionen handlede mere om tidspunktet for, hvornår vi skal indsamle vælgererklæringer. Jeg kan ikke garantere, at vi gør det, men det var der stemning for«.

Folkebevægelsen mod EU skal samle flere end 70.000 vælgererklæringer på 18 måneder, hvis bevægelsen vil på stemmesedlen ved det næste valg til Europa-Parlamentet i 2024.

Ved valget til EU-Parlamentet den 26. maj fik Folkebevægelse mod EU 3,7 procent af stemmerne, og det var ikke nok til, at spidskandidaten Rina Ronja Kari kunne beholde sin plads i parlamentet.

Hun har senere trukket sig som spidskandidat, og hvis Folkebevægelsen mod EU vælger at forsøge at blive opstillet, skal der findes en ny frontfigur.

Søndag var der også valg til landsledelsen. Den vil konstituere sig med en ny formand, som reelt bliver den nye spidskandidat, hvis bevægelsen vælger at stille op ved næste valg til Europa-Parlamentet.

Det sker dog først på et møde 16. november.

ritzau

Annonce

Madsen & Magten

  • Madsen & Magten

    Madsen & Magten: Vi holder corona-pause
    Madsen & Magten: Vi holder corona-pause

    Henter…

    Madsen & Magten udkommer ikke i øjeblikket. På grund af corona-epidemien er vi så få som muligt på arbejde på Politiken. Derfor udgår vores ugemagasiner 'Bogfolk', Madsen & Magten' og 'Klimanørd'. Vi glæder os til at vende tilbage med nye udsendelser, så snart som muligt.

  • Madsen & Magten

    Madsen & Magten: Vi er gået på juleferie
    Madsen & Magten: Vi er gået på juleferie

    Henter…

    Du ønskes en glædelig jul fra Madsen & Magten. Vi er gået på juleferie, men vender tilbage i 2021 med en masse nyt, og gammelt, om dansk politik.

  • Finn Frandsen

    Madsen & Magten

    Madsen & Magten: Alle taler om Støjberg
    Madsen & Magten: Alle taler om Støjberg

    Henter…

    I dag kan du høre en hel udsendelse om Inger Støjberg og Instrukskommissionen. Det kan ikke være meget anderledes, når en af landets mest markante politikere bliver beskyldt for at bryde loven som minister og lyve for offentligheden og Folketinget. For det var i runde træk konklusionen, da Instrukskommissionen mandag afleverede sin første rapport.

    Vi lægger ud med at tale om Støjbergs risiko for at ende som anklaget i en rigsretssag.

    Hvordan endte hun der, og tør socialdemokraterne sætte hende på anklagebænken, når nu de selv er kommet til at aflive 17 millioner mink uden at have styr på paragrafferne? 

    Så laver vi en hurtig afstikker omkring Liberal Alliance, der pludselig dukkede op i nyhedsstrømmen med en melding om, at de er klar til at rejse en rigsretssag mod Inger Støjberg.

    Partiet var ellers imod overhovedet at undersøge sagen om den ulovlige instruks, så hvad foregår der i partiet – og betyder det noget for samlede billede? Det har Kristian Madsen et bud på.

    Og til sidst ser vi på Inger Støjbergs eget parti. For på en eller anden måde virkede det som om, Instrukskommissionens rapport kom bag Venstre. Og igen fik udstillet hendes formand Jakob Ellemann-Jensen som en svag leder.

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce