Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Merete Riisager melder sig som kandidat til at afløse Leif Mikkelsen hos Folketingets mindste parti.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tidligere undervisningsminister vil være landsformand i LA

Merete Riisager melder sig som kandidat til at afløse Leif Mikkelsen hos Folketingets mindste parti.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Folketingsvalget i juni var en katastrofe for Liberal Alliance, som mistede ni mandater og adskillige profiler.

Siden fulgte udmeldelser af partiet fra profiler som Simon Emil Ammitzbøll-Bille og Christina Egelund samt den mangeårige næstformand, Mai Christiansen.

Nu kan Folketingets mindste parti glæde sig over, at et andet velkendt navn søger tilbage og vil være med til at profilere LA.

Tidligere undervisningsminister Merete Riisager melder sig som kandidat til at afløse Leif Mikkelsen som landsformand for Liberal Alliance næste forår, når partiet afholder landsmøde.

»Jeg stiller op til landsformandsposten, fordi jeg mener, at der lige nu er mere behov for Liberal Alliance end nogensinde«, siger hun i en pressemeddelelse.

»Systempartierne skal have kamp til stregen. Danmark blev rigt, trygt og velfungerende gennem foretagsomhed, foreningsliv og frihedsrettigheder, og Liberal Alliance spiller en vigtig rolle i kampen for denne gyldne opskrift«.

»Jeg ønsker at hjælpe Alex, Ole og Henrik ved at samle det liberale bagland om denne opgave«, siger Merete Riisager med henvisning til LA's tre resterende medlemmer af Folketinget, Alex Vanopslagh, Ole Birk Olesen og Henrik Dahl.

Jeg ønsker at hjælpe Alex, Ole og Henrik ved at samle det liberale bagland om denne opgave

Beslutning vækker glæde

Liberal Alliance gik ved folketingsvalget 5. juni tilbage fra 13 til 4 mandater. Ud af tinget røg blandt andre partileder Anders Samuelsen, Joachim B. Olsen og Christina Egelund. Senest gik Simon Emil Ammitzbøll-Bille altså af egen vilje.

Merete Riisager havde allerede i oktober sidste år meddelt, at hun ikke genopstillede ved valget.

Den daværende undervisningsminister, der blev valgt ind i Folketinget i 2011, begrundede beslutningen med, at hun ville prøve noget andet og få mere tid til familien.

Hendes beslutning om at ville være landsformand for Liberal Alliance vækker glæde i partiet, efter at Leif Mikkelsen har ønsket at gå på pension.

»Der var rigtigt mange i Liberal Alliances bagland, der var kede af at miste så stærk en profil som Merete, dengang hun valgte at sige farvel til politik«.

Der var rigtigt mange i Liberal Alliances bagland, der var kede af at miste så stærk en profil som Merete, dengang hun valgte at sige farvel til politik

»Derfor er vi meget glade for, at hun har valgt at kandidere til at stå i spidsen for vores organisation«, siger gruppeformand Ole Birk Olesen.

Det er medlemmerne ved landsmødet næste forår, der vælger den kommende landsformand.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden