0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Nima Taheri
Foto: Nima Taheri
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lækket notat løfter sløret for ny klimalov

Et forhandlingsnotat udarbejdet af Finansministeriet, Justitsministeriet og Klimaministeriet løfter sløret for, hvordan en ny klimalov ifølge regeringen skal sikre, at Danmark når i mål med 70 pct. reduktion af drivhusgasser i 2030. Radikale Venstre er ikke imponeret.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En af regeringens store slagnumre er en kommende klimalov, der skal sikre, at Danmark når i mål med at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i 2030. Klimaloven skal ikke mindst binde den siddende regering til løbende at sikre, at reduceringen holdes på rette spor.

Men ifølge et nyt notat fra regeringen er det bindende element ikke mere forpligtende, end at den siddende klimaminister alene skal forklare, hvorfor man ikke når i mål, hvis det ender med at være tilfældet.

Det fremgår af et lækket forhandlingsnotat, der beskriver indholdet i klimaloven. Lad os kort se på, hvad notatet siger.

Ifølge regeringens oplæg, som Folketingets partier skal drøfte under fredagens forhandlinger, bliver klimaministeren fremover udstyret med en pligt til hvert år at »afrapportere på udviklingen i drivhusgasudledningerne i forhold til klimalovens mål i 2030«.

Viser afraporteringen »at der ikke er udsigt til at nå målene« får klimaministeren en »handlepligt«, som »i yderste konsekvens vil kunne udløse ministeransvar efter ministeransvarlighedsloven«, fremgår det.

Det lyder på overfladen alvorligt, men det springende punkt er, hvad klimaministerens fremtidige »handlepligt« egentlig går ud på. Og her er det, at det nye princip fremgår.

»Handlepligten baseres på et ’følg eller forklar’-princip. Det vil i praksis betyde, at klima-, energi- og forsyningsministeren forpligtes til enten at fremlægge sin tilgang til, at klimalovens mål nås, eller alternativt redegøre for, hvorfor denne undlader at igangsætte relevante tiltag«, står der i notatet.

Eller med andre ord: Mener klimaministeren, at det ikke er muligt at nå i mål, skal han forklare hvorfor. Så længe han gør det, er klimalovens juridiske bindinger overholdt. Et såkaldt ’følg-eller-forklar’-princip, som det lyder i notatet.

Kold skulder fra Radikale

Men det princip vækker opsigt hos støttepartierne, der ikke er imponeret over regeringens definition af, hvad ’bindende’ betyder. Radikale Venstres klimaordfører, Ida Auken, mener det er en ommer, fordi man ikke er forpligtet til at igangsætte initiativer:

»’Følg eller forklar’-princippet er for slapt. Vi vil have en handlepligt, altså at man som minister sikrer, at hvis ikke der er nok initiativer i gang til at nå klimamålene, så skal de laves inden for det samme år. Det vil sige at man kan ikke forklare sig ud af, at man ikke når målene. Det må være ’følg-eller-gør-noget-andet’, vi kommer til at gå efter«.

Undrer det dig?

»Jeg tror dette er et udspil, og jeg tror, de forventer, at Radikale Venstre går ind for at stramme det her, for det har været en af vores hovedmærkesager, at det bliver rigtigt bindende. Det er for tyndt at sige, at klimaloven er bindende, hvis man kan forklare sig ud af det. Det må være følg, eller gør noget andet«, siger Ida Auken.

Også Enhedslistens klimaordfører, Mai Villadsen, vender tommelfingeren nedad.

»Det er fuldstændig uholdbart. Det skal selvfølgelig være et ’følg-eller-ret-op’-princip. Hvis der bare kan komme en klamamse i loven, der betyder at hvis ikke man lever op til reduktionen, så kan ministeren bare forklare, hvorfor det har været svært, så er vi ærlig talt ikke kommet særlig meget længere«, siger hun.

Fra SF er klimaordfører Signe Munk på samme linje:

»En bindende klimalov skal selvfølgelig være bindende. Det er for slapt, hvis klimaministeren bare kan komme med bortforklaringer, hvis vi ikke er på vej til at nå de mål vi aftaler« mener hun.

Annonce

Notatet var rundsendt op til et møde fredag mellem regeringen og alle partier bortset fra Nye Borgerlige, der ikke har tilsluttet sig 70-procentsmålet.

Efter mødet lyder det fra Ida Auken, at man ikke blev enig om noget, men at støttepartier klart gjorde Dan Jørgensen opmærksom på, at de ikke er tilfredse med formuleringen. Og hun tilføjer

»Det er klogt nok at være lydhør over for sit flertal«.

Tilkendegav han, at det vil blive ændret?

»Jeg tror helt klart, at han fik fornemmelsen af, at det skal strammes. Det var også min oplevelse, at det ved han godt«, siger Ida Auken, der tror på, at det vil blive strammet.

Forhandlingerne om en ny klimalov er blandt regeringens vigtigste opgaver dette efterår. Klimaloven skal på papiret sikre, at regeringen hvert år lever op til at reducere drivhusgasserne. Klimaloven skal også sikre, at man hvert år følger op med inititiaver, hvis man populært sagt er bagud på point.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden