0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Statsministeren vil finde fælles fodslag for naturen

Mette Frederiksen hidkaldte sig sin sneleopardklub og kaskelothvalen Jens i opfordring til natursamarbejde.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Statsminister Mette Frederiksen (S) talte mandag til en lang række organisationer og politikere, der på Marienborg er mødt op for at diskutere, hvordan man styrker naturen og biodiversiteten i Danmark.

Der blev opfordret både til handling og kompromisser - og husket på gamle dage fra statsministerens side - over for deltagerne, der spænder fra Dansk Erhverv over Danmarks Naturfredningsforening til Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri.

»Børn har en instinktiv glæde ved naturen og forstår, at den er vigtig at passe på. Voksne har det med at glemme det.

»I min egen skoletid var jeg meget engageret. Jeg var aktiv i Forsøgsdyrenes Værn og i Verdensnaturfonden. Og mine lommepenge gik til kaskelothvalen Jens og støtte til at plante regnskov«, sagde statsministeren.

»Længe nægtede jeg at bruge makeup, deodorant og tandpasta, fordi det blev testet på dyr. Kampen om tandpastaen vandt min mor dog«.

Hun nævnte også Sneleopardklubben, en klub hun startede til støtte for truede dyr, der ikke er nuttede.

Mette Frederiksen fortsatte med at understrege, at situationen er alvorlig. Biodiversiteten falder hurtigt, og flere og flere arter er truet eller forsvinder helt.

Men statsministeren opfordrede også deltagerne i debatten om natur og biodiversitet til at møde hinanden.

Og hun sagde, at Danmark også er et landbrugsland, og at det er et faktum, hun elsker og mener er nødvendigt.

»Vi skal huske, at det ikke gør noget at have lidt fakta med i diskussionen. Hvis den bliver for hidsig og polariseret, så taber naturen. Derfor må vi bruge vores stærke tradition for at finde kompromisser og løsninger«.

»Men der må ikke være tvivl om, at jeg står på naturens side. Og vi fik i juni et historisk stærkt mandat til politisk at handle på dette her område«, sagde Mette Frederiksen.

Statsministeren opfordrede igen til at finde balance og kompromisser. Også når det kommer til, at almindelige mennesker skal have adgang til naturen.

»Jeg er grundlæggende optimist - stadigvæk. Men et af de områder, hvor jeg kan blive i tvivl, er på naturens vegne. For det går så hurtigt, og det tager så lang tid at rette op«.

»Det bliver svært, men nu skal vi i gang«, sagde Mette Frederiksen.

Enhedslistens miljø- og klimaordfører, Mai Villadsen, siger, at 'der er ingen tvivl om, at der er rigtig mange landmænd, der gerne vil naturen det godt'.

»Vores udfordring i Danmark er, at vi har plastret næsten hele vores jord til med landbrugsareal. Det bliver vi nødt til at ændre på.

»Så der skal være et mindre areal i Danmark, som går til landbruget. Det vil være godt for både naturen og klimaet, siger hun.

Enhedslisten har i sin naturplan blandt andet foreslået, at der skal oprettes 35 naturnationalparker, og at 25 procent af landarealet og 25 procent af havarealet i Danmark skal udpeges som naturzone.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden