0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jacob Ellemann-Jensen trods paradigmeskifte om flygtninge: »Virkeligheden er bare, at en del nok kommer til at blive«

I et interview med Weekendavisen bakker Venstre op om konventioner og siger, at nogle flygtninge vil blive.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Venstres formand, Jacob Ellemann-Jensen, siger i et interview i Weekendavisen, at en del flygtninge nok kommer til at blive i Danmark, hvis konflikten i deres hjemlande varer meget længe.

Det meget omtalte paradigmeskift, der blev gennemført af den tidligere VLAK-regering, har ellers som formål, at flygtninge ikke skal integreres, men sendes hjem.

Interviewet kommer forud for partiets landsmøde, der foregår i weekenden.

»Hvis man flygter fra krig, død og ødelæggelse i hjemlandet, bør man da i udgangspunktet vende tilbage, når den situation er slut. Men det betyder stadig, at når man er i et andet land, skal man arbejde og tage del i det samfund, man er i, siger formanden.

»Hvis der har været konflikt i hjemlandet i 15 eller 20 år, og folk har børn, der er vokset op her, giver det så mening at tale om at vende tilbage til hjemlandet, eller gør det ikke?«

»Virkeligheden er bare, at en del nok kommer til at blive, og derfor skal vi også forberede os på det - blandt andet ved at sørge for at de kommer i arbejde«.

I forhold til den seneste diskussion af de internationale konventioner, der udspringer af sagen om hjemvendte fremmedkrigere, siger Jacob Ellemann-Jensen, at konventionerne netop er vigtige for et lille land som Danmark.

Han siger dog også, at »alt ikke er mejslet i sten og aldrig kan laves om«.

Forskel på Støjberg og Ellemann

Ellemann-Jensen fik tidligere integrations- og udlændingeminister Inger Støjberg som næstformand. Der har været talt meget om, hvorvidt de to ser ens på udlændingepolitiken.

Til Weekendavisen siger Jacob Ellemann-Jensen, at han forstår, hvorfor folk søger mod Danmark, hvis de er fra områder, der er præget af krig og nød.

»Det betyder ikke, at de skal være her alle sammen. Men det betyder, at vi skal tale ordentligt om og til andre mennesker. Jeg er sikker på, at hvis man spørger Inger og mig om en række ting, vil der være en forskel på, hvad vi prioriterer, og hvad der bør fylde hvor meget«.

»Men de forskelle er ikke større, end at vi er medlem af det samme parti, og at vi begge står ved den lovgivning, som vi begge har været en del af«, siger han.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden