0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Analyse: Derfor er Færøernes soloridt i Israel så sprængfarligt

En færøsk ambassade i Jerusalem er en udfordring for både mellemøstkonflikten og rigsfællesskabet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Finbarr O'reilly/Ritzau Scanpix
Foto: Finbarr O'reilly/Ritzau Scanpix

En israelsk og en palæstinensisk kvinde i verbalt sammenstød i Den Gamle By i Jerusalem i 2014. I årtier har netop dette område ved indgangen til Tempelbjerget været et af de mest højspændte i mellemøstkonflikten. Det er denne konflikt, Færøerne nu har gjort til en dansk diplomatisk hovedpine.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det blev øjeblikkelig en nyhed i Israel, da Politiken fredag kunne fortælle, at Færøerne vil åbne en ambassade i Jerusalem i efteråret 2020.

For ganske vist er det nordatlantiske land i storpolitisk sammenhæng en dværg, hvis indbyggertal på 49.000 kun udgør godt en 20.-del af Jerusalems. Men det politiske signal – og betydningen både i Danmark og internationalt – er langt større, end Færøernes størrelse tilsiger. Det er der en række grunde til:

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce