0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Finansminsiter Nicolai Wammen (S) fremlægger finanslovfor 2020 sammen med regeringens støttepartier.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Minimumsnormeringer i 2025: Regeringen præsenterer sin første finanslovsaftale

Regeringen, Enhedslisten, SF, Radikale Venstre og Alternativet er efter to måneders forhandlinger nået til enighed om næste års finanslov.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Sent mandag aften kan regeringen præsentere sin første finanslovsaftale med støtte fra Enhedslisten, SF, Radikale Venstre og Alternativet.

»Danmark har her til aften fået en finanslov. Cirka et halvt år efter vi kun danne en ny regering, og efter at vælgerne havde besluttet, at der skulle sættes en ny retning, så tager vi nogle af de første meget store skridt«, siger finansminister Nicolai Wammen (S).

»Det gælder i forhold til at sætte velfærd først med 1.000 flere sygeplejersker, med en styrkelse af psykiatrien, med hele vores folkeskole. Det gælder i forhold til minimumsnormeringer og det gælder i forhold til den grønne dagsorden og klimaindsatsen«, fortsætter han.

Med aftalen afsætter partierne blandt andet 500 millioner kroner næste år til lovbundne minimumsnormeringer, der skal indfases frem mod 2025. Til den tid er målet, at der minimum skal være en voksen per tre børn i vuggestuer og en voksen per seks børn i børnehaver. Om det er institutionerne eller kommunerne, der skal underlægges kravet om minimumsnormeringer, har der undervejs i forhandlingerne været uenighed om, og den beslutning udestår stadig. Den konkrete model skal i stedet forhandles på plads næste år. Det fremgår heller ikke af aftalen, om de voksne skal være uddannet personale. År for år skal der ifølge aftalen afsættes flere penge til minimumsnormeringerne stigende til 1,6 milliarder kroner i 2025.

»I dag skriver vi faktisk danmarkshistorie. Vi sikrer børnene rettigheder, nemlig ved at lave minimumsnormeringer. Der er ingen tvivl om, at det har været en hjertesag for SF«, siger SF-formand Pia Olsen Dyhr, der i valgkampen annoncerede, at SF ikke ville stemme for en finanslov, hvis ikke den indeholdt minimumsnormeringer.

Pernille Skipper, politisk ordfører i Enhedslisten, har ikke helt samme udlægning.

»Det er målet, at vi skal nå minimumsnormeringer i 2025, men det er også velkendt, at det kan man tælle på mange forskellige måder, og jeg mener ikke, at vi kan levere det, som jeg opfatter som minimumsnormeringer med den ramme, der er afsat. Vi kan levere et rigtig godt løft, der kommer rigtig mange flere voksne i institutionerne allerede næste, det er vi meget enige om er godt og et vigtigt resultat«, siger Skipper.

Penge til uddannelser og kultur

Hun fremhæver, at finansloven også giver penge til psykiatrien.

»Vi har fra allerførste dag, vi gik ind i forhandlingslokalet, krævet markante forbedringer af psykiatrien. Det har vi fået med 600 millioner kroner årligt til et akut løft. Psykiatrien er et område i vores velfærd, som er blevet glemt igen og igen. Nu gør vi noget ved det. Vi løser ikke alle problemer, men vi giver et gevaldigt løft her og nu, som er helt nødvendigt, hvis vi skal have en værdig psykiatri«, siger Pernille Skipper.

På uddannelsesområdet får folkeskolen tilført 275 millioner kroner i 2020, uddannelsesloftet bliver også afskaffet næste år, og det midlertidige taxameterløft af de humanistiske og samfundsfaglige uddannelser på universiteterne bliver videreført.

De årlige besparelser, det såkaldte omprioriteringsbidrag, på kulturområdet bliver også annulleret.

Derudover opretter partierne Danmarks Grønne Fremtidsfond på 25 milliarder kroner, som skal investere i grønne og bæredygtige projekter og skabe grønne arbejdspladser, lyder det i aftalen. Der er også afsat penge til en skovfond og mere urørt skov.

Ifølge den radikale leder Morten Østergaard vil aftalen reducere Danmarks CO2-udledning med 500.000 tons.

»Det betyder, at vi nærmer os en procent af Danmarks CO2-udledning med de initativer, der er taget«, siger Østergaard, der kalder det et »absolut minimum«.

»Men jo et kæmpe skridt fremad i forhold til både udgangspunktet for forhandlingerne, men også i forhold til en periode, hvor man ikke har gjort noget, og hvor man faktisk har oplevet, at CO2-udledningen i Danmark er gået op. Så tager vi nu et massivt skridt fremad«, siger han og konkluderer:

»Det her er danmarkshistoriens grønneste finanslov«.

Annonce

Højere afgifter

Pengene til de mange initiativer bliver blandt andet fundet ved at skære på statens forbrug af konsulenter og ved at tredoble afgifterne på bæreposer og engangsservice. Prisen på en pakke cigaretter skal også stige gradvist til 60 kroner i 2022.

»Vi har lagt op til, at der er nogle afgifter, der skal stige, og samtidig har vi også sagt, at den skattelettelse, som den tidligere regering havde lagt op til på fri telefon, ikke er noget, vi vil gennemføre under den her regering, og det er heller ikke en del af den her aftale«, siger Nicolai Wammen.

Radikale Venstre har undervejs foreslået at finde penge ved at indføre en flyafgift, men det har der ifølge Wammen ikke været enighed om.

»Et af de steder, hvor vi hæver en afgift er for eksempel i forhold til tinglysning, hvis man køber et hus eller en lejlighed. Det er et af de konkrete steder, hvor vi går ind og hæver en afgift«, siger finansministeren.

Partierne har forhandlet om næste års finanslov i omkring to måneder. Mandag mødtes de hos finansminister Nicolai Wammen (S) klokken 11 efter en weekend, hvor især Enhedslisten og Radikale Venstre på skift luftede deres utilfredshed med den skitse, der på det tidspunkt lå på bordet.

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden