Mange forældrekøb går gennem den såkaldte virksomhedsordning.
Den tillader køberne - forældrene - at få et ekstra stor skattefradrag for at gøre det mere lukrativt at lave et forældrekøb.
Men det vil regeringen og dens støttepartier afskaffe med sin nye finanslov.
»Initiativet indebærer, at renteudgifter i forbindelse med forældrekøb får samme fradragsværdi som private renteudgifter i forbindelse med køb af ejerbolig. Forældre vil således fortsat kunne købe en lejlighed og udleje den til deres børn, men det vil ikke ske med særlige skattemæssige fordele«, skriver regeringen og støttepartierne om tiltaget«, skriver regeringen og dens støttepartier i sin aftaletekst for finansloven for 2020.
Ændringen betyder, at skattefradraget går fra op mod 55,9 procent til omegnen af 25,6-33,6 procent.
Bruger forældre, der køber et hus eller en lejlighed til sine børn, virksomhedsordningen, kan de trække renteudgifterne fra i deres egen løn, da de som sådan agerer virksomhed.
Det er specielt godt for folk, der betaler topskat, da renteudgifterne til forældrekøbet går direkte fra den del af lønnen, der betales topskat af.
Ordningen giver en række bindinger, men betyder blandt andet også, at børnene kan søge boligstøtte, som de så kan bruge til at betale forældrene.
Samtidigt kan forældrene eftergive børnenes huslejegæld og dermed give en skattefri gave.
Ordningen vil normalt kræve en revisor, men kan gøre det nærmest omkostningsfrit for købere at lave et forældrekøb.
Ifølge aftalen skal de nye regler træde i kraft i 2021 og skaffe 130 millioner kroner i det år, 150 millioner kroner i 2022 og 160 millioner kroner i 2023.
ritzau
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter