0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.
Denne artikel er delt af Marie Blønd. Som Politiken-abonnent kan du ubegrænset dele artikler med dine venner og familie.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Her er resultatet: Så mange ekstra minutters voksentid får rød stue ud af finansloven

Når de lovbundne minimumsnormeringer er fuldt indfaset i 2025, vil hver stue i daginstitutionerne i snit få 2,4 timer i ekstra medarbejdertid.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Peter Klint (arkiv)
Foto: Peter Klint (arkiv)

Der er stor kommunal forskel på hvor meget børnene vil mærke resultatet af finansloven i forhold til ekstra voksentid.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Højst tre børn per voksen i vuggestuer og højst seks børn per voksen i børnehaver. Sådan har SF’s ultimative krav lydt til regeringen under de netop afsluttede finanslovsforhandlinger.

Mandag aften kom så resultatet af tovtrækkeriet om lovbundne minimumsnormeringer: 500 millioner kroner til bedre normeringer i 2020 stigende til 1,6 milliarder kroner i 2025, hvor lovbundne minimumsnormeringer skal være fuldt indfaset.

Men hvor meget får børnene reelt for de penge? Det har analyseinstituttet Bureau 2000 regnet på.

Beregningerne viser, at de 500 millioner kroner næste år betyder, at der på hver stue i landets daginstitutioner i snit vil komme 48 minutter ekstra voksentid i forhold til nu. Og at den gennemsnitlige ressourcetilførsel i 2025 vil være 2,4 medarbejdertimer per stue per dag.

»Selvfølgelig vil man kunne mærke det, hvis der kommer op mod flere 5.000 ansatte i 2025, som beregningerne tager udgangspunkt i, og at der kommer et par medarbejdertimer mere på den enkelte stue. Men der er ingen tvivl om, at de forældre, der har krævet minimumsnormeringer, havde sat næsen op efter betydelig mere«, siger Niels Glavind, der er direktør i Bureau 2000.

Jeg tror ikke, at 2,4 timer i snit vil gøre en stor forskel ude på den enkelte stue. Vi får dagligt historier ind om børn, der bliver direkte omsorgssvigtet i institutionerne. 2,4 timer ekstra kan være, at de så får skiftet ble, men den pædagogiske faglighed vil næppe komme i spil.

Store kommunale forskelle

Tallene viser også, at der er store kommunale forskelle, når det handler om, hvor meget kommunerne får ud af finanslovsaftalen. 9 kommuner vil ingen penge få i 2025, fordi de allerede opfylder minimumsnormeringerne, mens 36 kommuner vil opleve en stigning på 2 til 3 timer ekstra voksentid per stue. 8 kommuner ligger i toppen med over 4 timer per stue om dagen.

Elisa Rimpler, der er formand for pædagogernes fagforening, Bupl, siger, at tallene fra Bureau 2000 er udtryk for, at der er »lang vej igen«.

»Det her er ikke nok, det er der ingen tvivl om. Vi er ikke i mål med normeringerne. Vi har brug for, at vi har en voksen til tre vuggestuebørn og en voksen til seks børnehavebørn hele dagen i hele institutionens åbningstid«, siger hun og understreger samtidig, at hun ser resultatet af finansloven som et gennembrud og et vendepunkt:

»Det her bliver ikke fantastisk fra i morgen, men det kan blive et værn mod besparelser, der kan sikre en eller anden for minimum. Nu tager politikerne, hårdt presset, skeen i den anden hånd, og det har vi haft brug for«.

Forældrebevægelse: Tvivler på effekt

Marie Blønd, der er talsperson for forældrebevægelsen #hvorerderenvoksen, er glad for, at der nu kommer en lov og bliver afsat flere penge.

»Men jeg tror ikke, at 2,4 timer i snit vil gøre en stor forskel ude på den enkelte stue. Vi får dagligt historier ind om børn, der bliver direkte omsorgssvigtet i institutionerne. 2,4 timer ekstra kan være, at de så får skiftet ble, men den pædagogiske faglighed vil næppe komme i spil. En pædagog mere per stue vil kunne mærkes. Men der er vi bare ikke«.

Jacob Mark, der er børneordfører for SF, kalder dog finanslovsaftalen for »et stort skridt«.

»Vi har fået sikret en lov, der skal vedtages til næste folketingssamling, og som betyder, at der kommer et værn mod besparelser. Vi får det største løft af børneområdet i mange, mange år. Nej, vi er ikke i mål, og det har SF aldrig sagt, vi ville være med de 1,6 milliarder kroner. I de kommende år skal vi kæmpe for, at der sættes flere penge af«, siger han.

Men er 48 minutter og 2,4 timer nok?

»Jeg tror, at man skal tage analysen med et gran salt. Det kommer også an på, hvordan man tilrettelægger sig ude lokalt i kommunerne. Men der er helt sikkert forældre, der ønsker, at vi havde sat flere penge af. Og det havde SF også gerne set«.

Om det er institutionerne eller kommunerne, der skal underlægges kravet om minimumsnormeringer, har der undervejs i forhandlingerne været uenighed om, og den beslutning udestår stadig. Den konkrete model skal i stedet forhandles på plads næste år.

Læs mere:

Annonce

Madsen & Magten

  • Madsen & Magten

    Madsen & Magten: Vi er gået på juleferie
    Madsen & Magten: Vi er gået på juleferie

    Henter…

    Du ønskes en glædelig jul fra Madsen & Magten. Vi er gået på juleferie, men vender tilbage i 2021 med en masse nyt, og gammelt, om dansk politik.

  • Finn Frandsen

    Madsen & Magten

    Madsen & Magten: Alle taler om Støjberg
    Madsen & Magten: Alle taler om Støjberg

    Henter…

    I dag kan du høre en hel udsendelse om Inger Støjberg og Instrukskommissionen. Det kan ikke være meget anderledes, når en af landets mest markante politikere bliver beskyldt for at bryde loven som minister og lyve for offentligheden og Folketinget. For det var i runde træk konklusionen, da Instrukskommissionen mandag afleverede sin første rapport.

    Vi lægger ud med at tale om Støjbergs risiko for at ende som anklaget i en rigsretssag.

    Hvordan endte hun der, og tør socialdemokraterne sætte hende på anklagebænken, når nu de selv er kommet til at aflive 17 millioner mink uden at have styr på paragrafferne? 

    Så laver vi en hurtig afstikker omkring Liberal Alliance, der pludselig dukkede op i nyhedsstrømmen med en melding om, at de er klar til at rejse en rigsretssag mod Inger Støjberg.

    Partiet var ellers imod overhovedet at undersøge sagen om den ulovlige instruks, så hvad foregår der i partiet – og betyder det noget for samlede billede? Det har Kristian Madsen et bud på.

    Og til sidst ser vi på Inger Støjbergs eget parti. For på en eller anden måde virkede det som om, Instrukskommissionens rapport kom bag Venstre. Og igen fik udstillet hendes formand Jakob Ellemann-Jensen som en svag leder.

  • Philip Davali/Ritzau Scanpix

    I dette afsnit skal det handle om mandagens pressemøde, hvor Mette Frederiksen rullede en bølge af corona-stramninger ud og pludselig lignede den statsminister, vi lærte at kende i marts. Så er alt godt igen for regeringen? Hvad gør en klog Ellemann nu? Og hvordan kan det være, at Mette Frederiksen slipper så godt afsted med ikke at svare på mediernes spørgsmål?

    Vi kommer heller ikke udenom finansloven og det gavehumør, Nicolai Wammen tilsyneladende er i. Men hvor kommer alle pengene fra? Og hvorfor sidder ikke alle partier med rundt om træet?

Annonce

For abonnenter

Podcasts

  • Patrick Semansky/Ritzau Scanpix