Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kilde: Politiken / Alexander Sjöberg

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Uffe Elbæk trækker sig som partileder

I det nye år skal Alternativet vælge ny leder på et ekstraordinært landsmøde.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Uffe Elbæk trækker sig som leder af Alternativet. Det sker på et ekstraordinært landsmøde 1. februar 2020, hvor partiet skal have en ny leder.

»Jeg er stolt af, hvad vi sammen har opnået, siden Alternativet så dagens lys for 6 år og 19 dage siden. Og jeg har så meget lyst til at arbejde videre på vores fælles projekt sammen. Men fremover bliver det for mit vedkommende i en ny rolle«, skriver Uffe Elbæk i et nyhedsbrev til Alternativets medlemmer.

Uffe Elbæk forbliver medlem af Folketinget. Men partiet skal altså have en ny leder. Ifølge Uffe Elbæk er det rettidig omhu, hvis den nye leder skal have tid til at forberede næste valg.

»Som grundlægger af Alternativet er jeg meget optaget af at sikre, at Alternativet bliver et langtidsholdbart projekt. Derfor skal vi give en ny politisk leder mulighed for at finde sig til rette i rollen. Den slags tager tid. Og jeg ved, at det nok også kan blive en svær rolle at overtage, når man kommer efter ham, der har stiftet Alternativet. Med formentlig flere år til næste valg, mener jeg, at tiden er inde nu«, skriver Uffe Elbæk.

En radikal brød ud

Uffe Elbæks politiske karriere begyndte i 2011, da han blev valgt til Folketinget for Radikale Venstre. Her sad han i 14 måneder som kulturminister under daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S). En post, han valgte at forlade, fordi han blev beskyldt for nepotisme.

Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Kulturminister Uffe Elbæk (R) fotograferet i Kulturministeriet, mens han tager armbøjninger.

I sin tid som minister havde han henlagt flere arrangementer til Akademiet for Utæmmet Kreativitet (AFUK), hvor hans egen mand arbejdede. Senere konkluderede Statsrevisorerne på baggrund af en rapport fra Rigsrevisionen, at der var kulturpolitiske, faglige eller logistiske begrundelser for valget af AFUK.

Mik Eskestad
Foto: Mik Eskestad

Kulturminister Uffe Elbæk efter åbent samråd om AFUK. Enhedslistens Jørgen Aarbo-Bæhr, der indkaldte Uffe Elbæk til samråd.

I september 2013 meldte Uffe Elbæk sig ud af Radikale Venstre. Det skete med en begrundelse om behov for opgør med »fastlåst økonomisk vækstforståelse og en accept af konkurrencesamfundet«. Den følgende måned kom nyheden om det nye parti, Alternativet, der blev stiftet af Uffe Elbæk sammen med Josephine Fock.

Den ene politiske kommentator efter den anden gav Uffe Elbæks nye projekt meget ringe eller helt ingen chancer for at opnå valg til Folketinget. Så meget desto større var jubelbrølet på valgnatten i 2015, da Alternativet sikrede sig 4,8 procent af stemmerne og ni mandater. Et godt stykke over spærregrænsen.

Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

Uffe Elbæk på valgaftenen i 201

De store jubelscener fra valgnatten varede dog ikke ved. I løbet af valgperioden løb Uffe Elbæk ind i flere møgsager. Blandt andet blev han offentligt kritiseret for sin ledelsesstil, og prominente profiler forlod partiet på stribe, som folketingsvalget nærmede sig.

Annonce

I sommeren 2018 satsede Uffe Elbæk stort, da han sagde, at Alternativet ville pege på ham selv som statsminister, og at Mette Frederiksen ikke kunne tælle partiets mandater med i et eventuelt flertal bag sig. Forsøget på at styrke sin egen position endte med at give bagslag, da det efter valget i juni 2019 stod klart, at Mette Frederiksen slet ikke behøvede Alternativets mandater.

Således måtte Alternativet, der nu var reduceret til bare fem mandater, se med fra sidelinjen, mens Frederiksen forhandlede om sin kommende regerings politik med Enhedslisten, SF og Radikale Venstre.

At Uffe Elbæk i går fyldte 65,5 år svarende til den officielle folkepensionsalder rummer en vis »symbolik«, konstaterer Uffe Elbæk. Derfor pensionerer han sig selv, forklarer han i nyhedsbrevet til medlemmerne - ikke som politiker, men som politisk leder:

»Der er sikkert nogen, der synes, det er for tidligt, der er sikkert også nogen, der synes, det er for sent. Nogen, der synes noget tredje. Sådan er det. Men nu bliver det sådan her«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden