0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Løkkes tidligere rådgiver får magtfuld post i Venstre

Christian Hüttemeier vender tilbage til Venstre og skal være bindeled mellem baglandet og folketingsgruppen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Her ses Christian Hüttemeier ankomme til åbningsgudstjeneste før Folketingets åbning i selskab med Inger Støjberg og Lars Løkke Rasmussen.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Christian Hüttemeier bliver ny partisekretær i Venstre, oplyser partiet i en pressemeddelelse.

Han har tidligere været særlig rådgiver for eksstatsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Han tiltræder i sit nye job 13. januar.

Hüttemeier kommer fra en stilling som kommunikationsdirektør i Landbrug & Fødevarer.

Tilbage i september sidste år sagde Claus Richter sin stilling op som Venstres partisekretær.

Det skete kort tid efter formandsopgøret, som sendte Løkke, den daværende formand, og den daværende næstformand Kristian Jensen ud i kulden.

Jobbet som partisekretær havde Richter haft siden 2012, hvor han - i lighed med Hüttemeier - blev hentet ind fra en stilling som direktør i Landbrug & Fødevarer.

Fra september til januar var Trine Korsgaard fungerende partisekretær i partiet. Hun er ikke længere hos Venstre, men er sekretariatschef i Danske Regioner.

Kender partiet

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, ser frem til at få Hüttemeier tilbage i Venstre. Hüttemeier var i Venstre fra 2011 til 2015. Foruden at være Løkkes særlige rådgiver nåede han også at være partiets pressechef.

»I Christian Hüttemeier får vi en mand, som kender partiet, vores bagland, vores organisation og de politiske beslutningsprocesser på alle niveauer«.

»Christian tænker strategisk, og hans rolle i partiet bliver helt central«, siger Jakob Ellemann-Jensen i pressemeddelelsen.

»Jeg ved, hvad Christian står for. Og jeg ved, at han passer ind i det projekt, vi skal opbygge. Ud over at have en stærk organisationsforståelse er han vellidt og har blik for kommunikationens rolle i moderne politik«.

»Både når det gælder om at få mobiliseret baglandet, og når det handler om at få formet og formidlet Venstres politik. Den erfaring og kapacitet er afgørende for en partisekretær i dag«, siger Ellemann-Jensen.

Selv udtaler Hüttemeier:

»Venstre er et fantastisk parti, som har dybe rødder i den danske historie, og som har været med til at forme det Danmark, vi kender i dag«.

»De seneste to årtier har intet andet parti haft så afgørende betydning for hver enkelt dansker, som Venstre har«.

»Det forpligter, og det glæder jeg mig til at være med til at bygge videre på«, siger Hüttemeier.

Han var med til at føre Løkke ind i Statsministeriet tilbage i 2015. Men Hüttemeier stoppede kort tid efter valget og regeringsdannelsen og fulgte altså ikke med Løkke ind i Statsministeriet.

Tiden var kommet til nye udfordringer og at prioritere familien, sagde han dengang.

Ritzau

Annonce

Madsen & Magten

  • Gregers Tycho

    Masserne & Magten

    Henter…

    Borgens svære parforhold, et håndtryk og et forlist venskab

  • Jens Dresling

    Masserne & Magten

    Henter…

    Lyt til Madsen & Magten: Hummelgaard har kittel-angst, Mette F. har kirke og killinger, og Rohde har kristendommen

  • Jens Dresling

    Masserne & Magten

    Henter…

    Lyt til Madsen & Magten: Støjbergs nye chance, Dansktop-effekten og Danmarks strammer-skam

Annonce

For abonnenter