Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Regeringen vil redde landapoteker med Robin Hood-model

Sundhedsminister vil hjælpe de nødlidende apoteker i landområderne med penge fra byapoteker med overskud.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Mange apoteker på landet er truet af lukning. Derfor lægger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) op til en omfordeling, så apoteker i centre og større byer skal hjælpe de økonomisk pressede landapoteker.

Det skriver avisen Danmark.

To ud af tre apoteker i landområderne overvejer at kaste håndklædet i ringen, viser en ny analyse fra Danmarks Apotekerforening. Den peger også på, at 35 landapoteker allerede er truet af lukning.

Torsdag mødes Danmarks Apotekerforening med Magnus Heunicke for at diskutere, hvad der kan og bør gøres.

»Landapotekerne kører ud over kanten, hvis ikke vi gør noget. Og det går ud over de forkerte, når et apotek på landet må lukke«.

»Det er typisk de ældre patienter med flere kroniske lidelser, der bor på landet. Og de har om nogen brug for let adgang til medicin og for den grundige rådgivning, det lokale apotek tilbyder«, siger Anne Kahns, formand for Danmarks Apotekerforening, til avisen Danmark.

Sundhedsminister Magnus Heunicke anerkender problemet og har et bud på en løsning klar.

»Byapotekerne har helt klart den største overskudsgrad, mens landapotekerne gisper efter vejret. Derfor er vores udspil i forhandlingerne, at vi laver en omfordeling fra byapotekerne til landapotekerne«.

Ministeren vil ikke gå for meget i detaljer midt i et forhandlingsforløb med apotekerne. Men hvis man kalder hans løsning for en Robin Hood-model, er han med på det.

»Ja, det kan man sige. Indtil videre har apotekerne ikke været så glade for det, for de vil også gerne have nogle flere penge ud af det«, siger Heunicke til avisen Danmark.

Der er tale om en slags førstehjælp, som skal sikre de nødlidende landapoteker, indtil der kan skabes en langvarig solid model for, hvordan apotekerne skal aflønnes af staten.

Modellen, som regeringen lægger op til, skal sørge for, at landapotekerne ikke koster samfundet noget. Pengene skal hentes ved en omfordeling fra de apoteker med de største overskud, mener ministeren.

De dystre udsigter for apoteker i de tyndt befolkede områder er skyggesiden af en succeshistorie, som har givet danskerne flere apoteker og kortere ventetid ved skranken.

Siden apotekerne fik friere rammer i 2015, er der åbnet 183 nye apoteker i hele landet.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden