Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Peter Klint (arkiv)
Foto: Peter Klint (arkiv)
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Rødovres borgmester stopper

Efter 25 år på posten træder Erik Nielsen tilbage.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Rødovres borgmester, socialdemokraten Erik Nielsen, træder tilbage.

31. marts er tiden som borgmester slut. I stedet vil viceborgmester Britt Jensen (S) blive indstillet som afløser, oplyser Rødovre Kommune.

Erik Nielsen fastslog allerede sidste år, at han var i gang med sin sidste periode som borgmester efter at have siddet på posten i 25 år.

Det er en af de længste borgmesterperioder i Danmark. Gentoftes Hans Toft (K), Ballerups Ove E. Dalsgaard (S) og Kjeld Rasmussen (S) fra Brøndby har gennem tiderne haft borgmesterkæden længere end Erik Nielsen.

Erik Nielsen forlader Rødovre som en socialdemokratisk højborg. Ved det seneste kommunalvalg i 2017 fik Socialdemokratiet et flertal på 11 ud af 19 mandater i kommunalbestyrelsen.

I alt 4.996 borgere i Rødovre stemte personligt på Erik Nielsen, der dermed blev valgets største stemmesluger i kommunen.

Kritik af borgmesterbil

I den seneste tid har der dog også være kritisk fokus på Erik Nielsen. Ekstra Bladet har skrevet, at selv om Erik Nielsen har under en kilometer til arbejde, har han alligevel anskaffet sig en borgmesterbil i form af en eldrevet Mercedes, som han benytter til og fra job.

Det strider mod reglerne, fastslog Social- og Indenrigsministeriet, fordi bilen er en tjenestebil.

Ifølge avisen har borgmesteren indrettet en privat parkeringsplads med ladestander på det kommunale plejehjem, som ligger lige over for hans hjem.

På den måde mener kommunen, at borgmesterens brug af tjenestebilen holder sig inden for reglerne. Han kører nemlig slet ikke »mellem hjem og arbejde«, lød forklaringen.

Fremgangsmåden har fået kritik i Rødovre Kommune, der er en af landets økonomisk dårligst stillede.

Da Erik Nielsen sidste år meddelte, at han ikke vil genopstille ved kommunalvalget i 2021, henviste han til, at han til den tid vil være 68 år. Dermed er det tid til nye kræfter, sagde han til TV2 Lorry:

»Jeg synes, at jeg har aftjent min værnepligt både som borgmester, men også som formand og næstformand for KL. Det er det rigtige tidspunkt at gå, når der endnu ikke er nogen, der forlanger det. Der er masser af talent i Rødovre og i partiet, så det er det rigtige tidspunkt at få helt friske øjne på det hele. Det er sundt med et skifte«, sagde han til TV 2 Lorry.

-------------

Rettelse: I en tidligere version manglede Ove E, Dalsgaard på listen over borgmestre med meget lange embedsperioder.

Ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden