Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) fotograferet under en spørgetime i folketingssalen i november.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringen får vedtaget omstridt lov om fremmedkrigeres børn med flertal fra blå blok

I sidste uge fremlagde regeringen flere stramninger over for fremmedkrigere. Torsdag er ny lov vedtaget.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Børn af danske forældre, der fødes i områder, hvor en terrororganisation er part i en væbnet konflikt, skal ikke længere automatisk kunne blive danske statsborgere.

Det er et element i et omstridt lovforslag, som torsdag er blevet vedtaget i Folketinget. S-regering sikrede sig flertal med blå blok. Enhedslisten, De Radikale og SF - regeringens støttepartier - samt Alternativet stemte imod.

Dog er der en undtagelse i loven. Den betyder, at børn, der står til at blive statsløse, stadig kan blive danske statsborgere ved fødslen.

I dag kan børn, som er født 1. juli 2014 eller senere, automatisk få dansk statsborgerskab ved fødslen, hvis far eller mor er dansk.

For børn født før 1. juli 2014 afhænger det blandt andet af, hvilken forælder der er dansk statsborger, og om barnet er født i Danmark eller i udlandet.

Mattias Tesfaye indfører undtagelse efter kritik

I første omgang mødte lovforslaget heftig kritik fra flere kanter. Det risikerede at gøre børn statsløse. Og den kritik lyttede udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) altså til og indførte undtagelsen omkring statsløshed.

»Med lovforslaget lægges der derfor op til, at børn, der fødes i de områder, hvor det er strafbart at indrejse eller opholde sig, ikke automatisk får dansk statsborgerskab ved fødslen. Medmindre barnet bliver statsløs«.

»Det vil forhåbentlig afholde danske statsborgere fra at rejse ind i områder med indrejse- og opholdsforbud og stifte familie der«, sagde Tesfaye i forbindelse med førstebehandlingen 17. december.

»Vi vil nemlig ikke risikere, at børn ender efterladt i konfliktzonerne som statsløse«, lød det fra ministeren.

Lovændringen vil kun gælde for de børn, som bliver født i områderne, efter at loven er trådt i kraft.

Blandt andet Børnerådet og Institut for Menneskerettigheder har kritiseret lovforslaget.

Vicedirektør Institut for Menneskerettigheder Louise Holck har kaldt det et 'helt usædvanligt vidtgående forslag, hvor man straffer nyfødte for forældrenes gerninger, bare fordi de er født et forkert sted, og man bryder med helt basale folkeretlige principper'.

Lovforslaget er en del af regeringens udspil 'Vi passer på Danmark - 8 tiltag mod fremmedkrigere'.

Selve loven træder i kraft 1. februar.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden