Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

den saudiarabiske ambassadør i Danmark må på vegne af sit land stille i Udenrigsministeriet til en samtale med Jeppe Kofod (S) om den spionage, som tre iranere er sigtet for på vegne af Saudi-Arabien.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Efter mulig spionage på dansk jord: Udenrigsministeren har indkaldt saudiarabisk ambassadør til samtale

Både den saudiske og den iranske ambassadør er blevet indkaldt til møde i sag om mulig spionage.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har indkaldt den saudiarabiske ambassadør til en samtale, efter at tre iranere mandag er blevet sigtet for at have spioneret i Danmark på vegne af Saudi-Arabien. Også den iranske ambassadør er indkaldt til møde.

»Sagen har alvorlige og store udenrigspolitiske konsekvenser. Vi vil fra regeringens side på ingen måde acceptere, at der finder en stedfortræderkonflikt sted på dansk jord«, siger Jeppe Kofod, der mandag eftermiddag hasteindkaldte til en orientering i Udenrigspolitisk Nævn.

»Det andet, vi har gjort, er at sende en demarche via vores ambassadør i Saudiarabien, hvor vi har bedt ambassadøren om at sige til den saudiske regering, at det her er fuldstændig uacceptabelt, det vil vi ikke finde os i«, siger Kofod.

Derudover vil regeringen sammen med Holland tage sagen op i EU. Tilsammen er det en »hård og promte« reaktion, mener udenrigsministeren.

Løkke: Ikke en overreaktion

Venstres Lars Løkke Rasmussen, der er medlem af Udenrigspolitisk Nævn, har en lidt anden udlægning.

»Jeg vil indskrænke mig til at sige helt diplomatisk, at det er hvertfald ikke nogen overreaktion, regeringen foretager her«, siger Løkke og fortsætter:

»Det, man må spørge sig selv om, er, at i en situation hvor udenlandske magter fører en slags proxy-krig på dansk jord, skal vi så blive ved med at slå op i det finere diplomatis barometer for, hvordan man møder storm og uvejr, eller skal vi på et tidspunkt også opruste. Helt stilfærdigt gør jeg opmærksom på, at de skridt, vi tog i forhold til Iran i den anden side af den her sag, var stærkere end de skridt, man nu tager i forhold til Saudi-Arabien«.

Sigtelserne trækker tråde til en sag fra september 2018, hvor PET mener, at den iranske efterretningstjeneste havde planlagt et attentat mod en iraner i Danmark. Dengang var Lars Løkke Rasmussen statsminister.

»I den iranske sag hjemkaldte vi vores ambassadør. Det gør man ikke her«, siger han.

I Radikale Venstre sætter politisk leder Morten Østergaard sin lid til EU-sporet.

»Regeringen har reageret prompte, og det er godt. Men det kunne dårligt være mindre, end det man har gjort i lyset af sagens alvor. Derfor er vi dybt optaget af, at det fælles spor, der nu er sammen med Holland i EU, fører til noget. For der er behov for at markere meget skarpt over for Saudi-Arabien, at det er uacceptabelt«, siger han.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden