0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Venstre frygter snigemanøvre: Kommune lader nye statsborgere vælge mellem at trykke en mand eller kvinde i hånden

En beslutning i Hedensted Kommune vækker nu gammel strid på Christiansborg til live. Venstre vil have minister på banen, efter at byråd har indført kattelem for nydanskere med håndtryk-kvaler.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Therese Jægtvik
Foto: Therese Jægtvik

Arkivfoto.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Spørgsmålet om håndtrykskrav i forbindelse med nye statsborgerskaber fyldte meget på tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs (V) bord. Nu kommer det også på hendes efterfølger, Mattias Tesfayes (S), bord.

Venstre kræver således Tesfaye på banen, efter at det er kommet frem, at byrådet i Hedensted har besluttet, at der ved ceremonierne for nye danskere både skal være den mandlige borgmester og et kvindeligt byrådsmedlem, som de nye danskere så kan vælge imellem, hvis de for eksempel har problemer med at give hånd til det modsatte køn.

»Et hvilket som helst byrådsmedlem kan forestå den her ceremoni, men vi ved godt, at der er forskellige trosretninger på spil, så for at dække det af, har vi valgt, at håndtrykket kan foretages af en mand eller kvinde«, siger borgmester Kasper Glyngø (S) til Horsens Folkeblad.

V vil tage sagen op

Men den går ikke, mener Venstres indfødsretsordfører, Morten Dahlin, der »nu vil tage sagen op med ministeren«.

»Hvis de citater står til troende, virker det som om, at man i Hedensted Kommune har valgt at lave en model, hvor folk, der af religiøse årsager ikke har lyst til at trykke folk af det andet køn i hånden, kan snige sig uden om, og det virker som om, det er imod den ånd, der lå i aftalen«, siger Dahlin og fortsætter med sin forståelse af aftalen om såkaldte grundlovsceremonier, der blev lavet under den tidligere regering:

»Man vælger én person fra kommunen - og det kan godt være, at det er et byrådsmedlem og ikke borgmesteren - som er repræsentant for lokaldemokratiet og for kommunen. Og hvis man ønsker at være dansk statsborger, så skal man deltage i en grundlovsceremoni, som bliver en festlig begivenhed for langt de fleste, hvor man også trykker repræsentanten fra kommunen i hånden. Og det uanset om det er en kvinde, og man er en mand. Sådan må det bare være«.

I første omgang vil Morten Dahlin stille spørgsmål til Tesfaye.

»For det første skal vi finde ud af, om det, man har valgt at gøre i den her kommune, er inden for reglerne, eller om det er i strid med reglerne. Og så skal vi have kigget på, om man skal have lov på den måde at tage hensyn til folk, der af religiøse årsager ikke har lyst til at trykke en person af et andet køn i hånden. For det var ikke det, der var meningen«, siger han.

Da det blev vedtaget, kan jeg huske, at Støjberg i et svar til Folketinget skrev, at hvis en kommune ikke overholdt det her krav, så kunne der blive tale om dagbøder. Er det der, vi er – tænker du, det skal på banen?

»I første omgang må vi tage sagen op med ministeren og finde ud af, om kommunen har brudt reglen eller ej. Det er det væsentligste. Men hele pointen med det her er jo, at der bliver valgt én repræsentant for kommunen. Det vil som oftest være borgmesteren, men det kan også være et byrådsmedlem. Men det skal ikke være sådan, at man som kommune kan sige, at ’her har vi en gruppe mænd, der af religiøse årsager ikke ønsker at trykke kvinder i hånden, og derfor giver vi dem en anden mulighed’. Det er jo ikke pointen. Pointen med det her er jo at deltage i en grundlovsceremoni, hvor man fejrer den danske grundlov og de danske traditioner. Og en af de traditioner, vi har i Danmark, er, at man trykker hånd med hinanden. Og i det her tilfælde hilser på repræsentanten fra den lokale kommune, uanset om det er en mand eller en en kvinde«.

Vil det i dine øjne være OK, hvis kommunen forud for en ceremoni undersøger, om der er nogle af dem, der skal til den, kvinder eller mænd, der har problemer med at give håndtryk, og hvis der så kun er én person, der ikke vil, og det er en mand, der ikke vil give håndtryk til kvinder, så vælger kommunen denne gang en mandlig repræsentant?

»Pointen her er jo, at man skal give hånd til den repræsentant, kommunen vælger, og derfor er det ikke OK, hvis man forsøger at lade mænd, der af religiøse årsager ikke vil give hånd til kvinder, undgå det. Så nej, pointen er jo, at kommunen skal vælge en repræsentant, som skal stå for den her grundlovsceremoni, herunder trykke de nye danske statsborgere i hånden. Og det skal man så gøre upåvirket af, hvilken religion og religiøse forhold til håndtryk, de, der kommer, har«.

Men mit spørgsmål er, om kommunen må mingelere sig ud af det ved forud for ceremonien at sige, ’er der nogen, der ikke kan lide at give hånd til det modsatte køn, ja, der er en mand, så ok, vi vælger en mandlig repræsentant denne gang’. Vil det være OK?

»Nej«, svarer Morten Dahlin.