0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Simon Fals
Foto: Simon Fals
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politikeres forsøg på at inddrive SU-gæld har ingen effekt: »Det er fuldstændig imod, hvad regeringen har som hensigt«

En enkelt betalingsaftale er resultatet af en række politiske initiativer, der skulle kradse misligholdt SU-gæld ind.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Selv om politikere i årevis har forsøgt at gøre noget ved problemet, går det overordentlig trægt med at få udenlandske studerende til at tilbagebetale den SU-gæld, de skylder i Danmark. Det er to år siden, at den daværende regering tog en række initiativer, der skulle sætte skub i inddrivelsen, men flere af dem viser sig nu at have været helt uden effekt. Det viser en række svar fra skatteminister Morten Bødskov (S) til Folketinget.

Et initiativ gjorde det eksempelvis lovpligtigt, at skyldnere med en gæld på over 100 kroner skal oplyse deres nye udenlandske adresse til Gældsstyrelsen. Det er der ifølge et folketingssvar kun to personer, der har gjort, og hvad værre er, er der ikke nogen af dem, der overhovedet har nogen gæld. Et andet initiativ handlede om, at den daværende regering ville lave aftaler med lande i EU om at hjælpe hinanden med at inddrive SU-gæld. Det er heller ikke lykkedes.

»Der har konkret været indledt dialog med Polen, Tyskland og Storbritannien om indgåelsen af bilaterale aftaler om gensidig bistand til inddrivelse af SU-gæld. Det er imidlertid desværre ikke lykkedes at indgå aftaler med disse lande«, lyder det i et andet folketingssvar. Regeringen ville også forsøge sig med et nordisk samarbejde på området, således at den aftale, der eksisterer i Norden, skulle udvides til også at omfatte SU-gæld. Der er dog »endnu ikke opnået enighed om en sådan løsning«.

Et tredje initiativ gik ud på at tvangsinddrive gælden gennem retssager. Og her er der et lille lyspunkt. Der er blevet rejst tre prøvesager ved domstolene, og én af sagerne har ført til, at skyldneren henvendte sig til Gældsstyrelsen og har indgået en betalingsaftale. Den anden prøvesag er endnu ikke afsluttet, mens den tredje sag afventer, at »skyldneren lokaliseres«, lyder det i et folketingssvar.

Imod regeringens hensigt

Det har ikke været muligt at få et interview med skatteminister Morten Bødskov (S), der i en skriftlig kommentar siger, at regeringen vil se på, »om der kan ske en yderligere styrkelse af inddrivelsen af SU-gæld i udlandet«. Socialdemokratiets skatteordfører, Troels Ravn, er langtfra imponeret over, hvordan det ifølge svarene til Folketinget går med inddrivelsen.

»Det her kan man godt blive lidt mistrøstig over. Det er fuldstændig imod, hvad regeringen har som hensigt. Gældsinddrivelse er et af vores helt store indsatsområder, og det skal vi bare kunne gøre bedre«, siger han.

Han tror dog stadig på, at nogle af initiativerne kan få en effekt.

»Jeg vil gerne have en grundig evaluering af, hvorfor det ikke er lykkedes at lave aftaler landene imellem. Der er jo også andre lande, der står i en tilsvarende situation som vores«.

Er det, fordi Skatteministeriet ikke har prøvet godt nok?

»Det har jeg slet ikke grundlag for at udtale mig om. Men jeg vil gerne have en evaluering af, hvordan man vurderer de her initiativer og især det med de manglende aftaler«.

Det er to år siden, at den tidligere regering præsenterede de her syv initiativer, og der er ikke sket det store. Er der ikke behov for at gøre noget helt andet?

»Jo, det er bare ikke godt nok. Vi skal ikke kun ryste posen, vi skal have fat i nogle nye værktøjer, og det kommer vi til at drøfte«, siger han, der dog ikke har konkrete bud på, hvad det kunne være for værktøjer.

»Men det resultat, vi står med i dag, det skriger til himlen, at det kan vi ikke acceptere«.

V: Regeringen gør ikke nok

Til trods for det politiske fokus er omfanget af gælden kun vokset i de senere år. I efteråret 2019 havde udenlandske studerende fra andre EU-lande misligholdt SU-gæld for 314 millioner kroner ifølge en opgørelse fra Skatteministeriet. Et år forinden udgjorde gælden 258 millioner kroner, og siden 2015 er den steget med hele 184 procent. Også antallet af skyldnere er steget fra 4.668 personer i 2018 til 5.514 personer i 2019.

I efteråret lavede Morten Bødskov en aftale med et privat inkassofirma, der skal forsøge at kradse penge ind i Norge, Sverige, Finland, Færøerne og Island. Det har endnu ikke været muligt at få oplyst, hvordan det går med det initiativ.

I Venstre mener skatteordfører Louise Schack Elholm, at regeringen ikke gør nok.

Annonce

»Siden Socialdemokratiet har fået regeringsmagten, virker det ikke, som om der er sket noget«, siger hun.

Den tidligere regering havde jo også halvandet år til at føre de her initiativer ud i livet, hvor der heller ikke skete så meget?

»Som jeg kan se det, så blev de initiativer, der er taget, taget inden regeringsskiftet. Forsøget på at lave aftaler med landene var noget, vi satte i gang dengang. Vi forsøgte trods alt at gøre noget, det lader ikke til, at der er sket noget siden«.

Men har de initiativer haft tilstrækkelig effekt?

»Vi vidste jo godt, det ville være svært, og det er ikke alle initiativer, der har været lige virkningsfulde. Derfor ville det være oplagt, om ministeriet prøvede at se på, hvad man ellers kan gøre«.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?