Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om Corona­virus

Kenzo Tribouillard/Ritzau Scanpix
Foto: Kenzo Tribouillard/Ritzau Scanpix

Bøllemetoder, beskidt spil og det totale hykleri er blandt de vendinger, som avislederne bruger om S-mail.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Avisledere: S-mail er udtryk for hykleri af værste skuffe

Bøllemetoder, beskidt spil og det totale hykleri er blandt de vendinger, som avislederne bruger om S-mail.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En afsløring i Jyllands-Posten af en intern mail fra Socialdemokratiet er emnet for flere af tirsdagens avisledere.

I mailen bliver S-partifolk opfordret til at finde 'historier' om Venstre sideløbende med, at de to partier forhandler om en udligningsreform.

Her et udpluk af avislederne:

Ifølge Information giver mailen 'indblik i en bekymrende politisk kultur, hvor politikerne er mere optagede af at hænge hinanden ud end at finde sammen om løsninger på samfundets udfordringer'.

»Og det er en kultur, der fremmer mistilliden til politikerne i befolkningen. Ironisk lovede Socialdemokratiet i sit såkaldte forståelsespapir med støttepartierne at bidrage 'til at øge tilliden til politikere'. Hvis det fortsat er ambitionen, bør regeringen nok overveje at lægge stilen om«, skriver avisen.

Berlingske skriver, at selv om politik ofte kan minde om et 'beskidt spil', så er tillid mellem partier en forudsætning for at kunne lave aftaler om eksempelvis en udligningsreform.

»Det kræver, at regeringen lægger de skumle angrebsplaner på hylden for en stund og forpligter sig til ordentlige og seriøse forhandlinger«.

B.T. skriver, at 'Socialdemokratiet er taget med bukserne nede'.

»Det er decideret pinligt og ødelæggende for den tillid til politikere, som statsminister Mette Frederiksen bekymrer sig om, lyder det i avisens leder. hvor der henvises til statsministerens åbningstale i Folketinget i oktober«.

»Talen er deprimerende læsning i dag. Den afslører det totale hykleri og en villighed til at lyve vælgerne lige op i ansigtet fra Folketingets talerstol«.

Bøllemetoder hører ingen steder hjemme

Politiken skriver under overskriften 'Beskidte tricks', at der egentlig ikke er noget nyt i, at partier forsøger at udstille sine modstandere.

»Nej, det skandaløse består i, at den siddende regering er blevet afsløret i et hidtil uset beskidt dobbeltspil i forhold til en forhandlingspartner, man netop nu søger at indgå forlig med«.

»Den slags bøllemetoder hører ingen steder hjemme, hverken på eller uden for Christiansborg«, skriver Politiken.

Ekstra Bladet nævner i sin leder, at Socialdemokratiet i fredags opfordrede Venstre til at droppe 'Christiansborg-fnidderiet'.

»Samtidig med de fromme ønsker om et fnidderfrit forhandlingsmiljø, trykkede Socialdemokratiet på startknappen i førerbunkeren til et koordineret, mangearmet skyggeangreb på Venstre«.

»Hykleriet driver ned ad nakken på statsministeren og hendes nærmeste i regeringen«.

Jyllands-Posten mener, at mailsagen afslører 'Mette Frederiksens flotte ord som rent bluff'.

»Når en ny statsminister ligefrem stiller en ny stil i udsigt og forbinder det med ønsket om at rette op på politikerstandens lave troværdighed, så har man vel lov at håbe på, at det er nogenlunde ærligt ment«.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden