0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Nima Taheri
Foto: Nima Taheri
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Frank Jensen er bekymret over »fantasiløst« og »ondskabsfuldt« Venstre-forslag

Skat på offentlige ejendomme skal også udlignes, mener Venstre. Et ondskabsfuldt forslag, mener overborgmester Frank Jensen (S).

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Mens alt fra selskabsskatten til antallet af almene boliger i fremtiden skal spille en rolle for kommunernes økonomi, er der en anden faktor, som især socialdemokratiske kommuner nyder godt af, og som regeringen ikke lægger op til at ændre på.​

I 2019 havde kommunerne en samlet indtægt på 889 millioner kroner fra dækningsafgifter på offentlige ejendomme, som er en form for ejendomsskat, kommunerne selv kan beslutte sig for at kræve ind, hvis de for eksempel har mange offentlige arbejdspladser.

Ser man udelukkende på de ti kommuner i landet, der i 2019 havde den største indtægt på dækningsafgift på offentlige ejendomme, hentede socialdemokratiske kommuner i alt 540 millioner kroner ind, mens Venstre-kommuner opkrævede 56 millioner kroner.

Det er pilskævt, mener man i Venstre-toppen, der torsdag aften har været til forsoningsmøde med statsminister Mette Frederiksen, efter at en lækket mail afslørede angrebsplaner på V. Et møde, som i øvrigt endte med, at Venstre krævede en halvering udlændingetilskud til kommuner, og at man fremover kun forhandler med ministre uden ordførere og rådgivere til stede. Genoptages forhandlingerne, skal dækningsafgiften også på bordet, mener politisk ordfører Sophie Løhde.

»Dækningsafgift på offentlige bygninger er naturligvis noget, vi har fokus på, hvis forhandlingerne ellers kommer tilbage på sporet, efter at regeringen har kørt dem i hegnet«, siger politisk ordfører Sophie Løhde.

»Regeringen lægger op til slet ikke at udligne på dækningsafgiften. Lige præcis offentlige bygninger favoriserer de kommuner med mange statslige arbejdspladser, og det er hovedsageligt socialdemokratiske kommuner. Derfor har vi en interesse i at skabe mere balance«, siger hun.

Eksempelvis havde Københavns Kommune, hvor overborgmesteren er socialdemokratisk, en indtægt på 302 millioner kroner i 2019, mens Aarhus Kommune, der også har en socialdemokratisk borgmester, fik knap 138 millioner kroner.

De penge lægger regeringen ikke op til at udligne, så de bliver jævnt fordelt mellem kommunerne. Det vil Venstre have lavet om på, hvis partiet igen beslutter sig for at møde op til forhandlingerne om en udligningsreform.

En skat ligesom alle andre

Dækningsafgiften kan også opkræves for private forretningsejendomme og begrundes i udgangspunktet med, at ejendommene også giver kommunerne nogle udgifter, som de skal kompenseres for.

»Hvis det var en form for betaling, er det logisk nok, at man ikke udligner den. Men det holder måske ikke rigtig, for det er også bare en skat. Jeg tror ikke, kommunerne har et regnskab, hvor de kan sige, hvor stor en del af dækningsafgiften der går til noget bestemt«, siger Niels Jørgen Mau Pedersen, der er projektchef ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, og som beskæftiger sig med kommunernes økonomi.

Hvis der er et politisk ønske om det, kan dækningsafgiften af private og offentlige ejendomme principielt godt skrives ind som en del af en udligningsreform, vurderer han.

»Det er en form for skat ligesom andre skatter«, siger han.

Han er dog ikke sikker på, at der findes tilstrækkelig med data for ejendomsværdierne og bygningsværdierne landet over, ligesom det kan være en udfordring, at det er kommunalbestyrelserne, der bestemmer, om der skal opkræves dækningsafgift og til dels også størrelsen af den.

»Hvis man indretter det sådan, at man slipper for udligning ved ikke at opkræve dækningsafgift, vil nogle nok sætte dækningsafgiften ned. Det kan man mene er fint, men så mangler man skatten som indtægtskilde et andet sted«, siger han.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag siger i en skriftlig kommentar, at hun tager de konkrete forslag fra partierne ved forhandlingsbordet.

»For os er det vigtigste at sikre en mere retfærdig udligning og holde hånden under de mest trængte kommuner«, siger hun.

Annonce

Et »ondskabsfuldt« forslag

I Københavns Kommune er overborgmester Frank Jensen (S) bekymret. Han kalder Venstres forslag for »fantasiløst og en smule ondskabsfuldt«.

»Regeringens forslag er slemt nok. Vi står til at miste 700 millioner kroner årligt oven i de 1,8 milliarder, som Københavns skatteborgere i forvejen sender ud til andre kommuner. Min forventning er ikke, at København skal bløde endnu mere, min forventning er, at vores tab skal forhandles ned. Men nu ser det ud til, at Venstre vil straffe København yderligere, og det er helt utroligt«, siger han.

Men hvorfor skal København have en fordel ud af at have mange statslige arbejdspladser?

»Dækningsafgiften er jo den ejendomsskat, som man betaler for offentlige bygninger, som ikke betaler grundskyld. Det er klart, at offentlige ejendomme tager plads fra andre ejendomme, som vi kunne få grundskyld for. Så det er en kompensation for, at der på mange centrale pladser i København ligger statslige bygninger«, siger Frank Jensen.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden