0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

Københavns Lufthavn er næsten mennesketom på grund af coronavirussen. Flyselskabet SAS er som konsekvens endt i en alvorlig situation, men nu går Danmark og Sverige sammen om en milliardgaranti. Det er blot ét ud af flere økonomiske tiltag, regeringen tager for at afhjælpe erhvervslivet i disse tider.

Overblik: Her er regeringens økonomiske hjælpepakker

Få overblikket over de milliarddyre økonomiske tiltag, regeringen indtil videre har indført for at hjælpe erhvervslivet.

Politik

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Som konsekvens af coronavirus har erhvervslivet været ramt af både fyringer og mistet indtægt. Under seks overskrifter har Politiken samlet de økonomiske hjælpepakker, regeringen indtil videre er kommet med.

Assistance til arrangører

  • Som en del af regeringens økonomiske hjælpepakke fra 10. marts kan arrangører få økonomisk kompensation, hvis de i marts måned har aflyst eller udskudt arrangementer med over 1.000 deltagere og arrangementer med under 1.000 deltagere, som er målrettet særlige risikogrupper, herunder ældre eller helbredsmæssigt sårbare.
  • Derudover indeholder hjælpepakken et initiativ, der skal understøtte virksomhedernes likviditet ved midlertidigt at udskyde betalingsfristerne for moms, AM-bidrag og A-skat.
  • Det tredje initiativ i hjælpepakken er en corona-enhed, der sammen med erhvervslivet skal drøfte forslag til midlertidige tiltag, der i første omgang skal afhjælpe transport-erhvervene, turisme og oplevelsesøkonomi.

Hånd under danske arbejdspladser

12. marts præsenterede finansminister Nicolai Wammen (S), erhvervsminister Simon Kollerup (S) og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) fire nye initiativer i forlængelse af de allerede eksisterende.

  • Frigivelse af den kontracykliske kapitalbuffer, så den er nul med øjeblikkelig virkning. Det betyder, at bankerne og institutterne med deres nuværende kapitalbeholdning alt andet lige får mere spillerum til at modstå tab uden at skulle indskrænke deres udlån.
  • To nye garantiordninger: Den ene er målrettet store virksomheder og kommer til at fungere på markedsvilkår. Den anden er målrettet små og mellemstore virksomheder og indebærer en lavere garantiprovision for virksomhederne, hvorfor der afsættes en statslig tabsramme på 1 milliard kroner.
  • Refusion fra dag ét, når medarbejderen er syg af covid-19 eller i karantæne. Der lægges op til, at sygedagpengesystemets såkaldte arbejdsgiverperiode suspenderes.
  • Ordningen med arbejdsfordeling bliver mere fleksibel. Ordningen betyder, at virksomheder kan sætte medarbejdere ned i tid i en midlertidig periode, og medarbejderne så kan få supplerende dagpenge. En mere fleksibel ordning betyder, at virksomhederne hurtigt kan tilpasse sig situationen, og man kan undgå afskedigelser af medarbejdere.

Lønkompensation til private virksomheder

Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik 15. marts en trepartsaftale om en midlertidig lønkompensationsordning for fyringstruede medarbejdere.

Konkret vil regeringen betale en stor del af lønnen til alle private virksomheder, der er ekstraordinært hårdt økonomisk ramt som følge af covid-19 og derfor står overfor at skulle varsle afskedigelser for mindst 30 procent eller mere end 50 ansatte.

I det tilfælde får virksomheden en lønkompensation fra staten på 75 procent af de pågældende medarbejderes løn, dog maksimalt 23.000 kroner per måned, hvis de undlader at varsle fyringerne. For timelønnede udgør den statslige lønkompensation 90 procent, dog maksimalt 26.000 kroner per måned.

Ordningen gælder fra 9. marts og frem til 9. juni og vil koste i omegnen af 2,6 milliarder kroner.

Små og mellemstore virksomheder

Som forlængelse af regeringens første hjælpepakke har et enigt Folketing 17. marts vedtaget en hastelov, der udskyder momsbetalinger for små og mellemstore virksomheder. Derudover vil betalingen af B-skat, som mange mindre virksomheder bruger, blive udskudt.

Ifølge Skatteministeriet vil udskydelsen af moms for små virksomheder give dem ekstra likviditet for 15 milliarder kroner. For mellemstore virksomheder vil det give 20 milliarder kroner. Udskudt B-skat vil styrke likviditeten med fem milliarder kroner.

Samarbejde om SAS

Den danske og svenske stat er gået sammen om at stille en milliardgaranti for SAS. Flyselskabet står i en alvorlig situation, hvor udbredelsen af coronavirus har ført til restriktioner på flyrejser, der har suget selskabets indtægter.

De to landes regeringer har aftalt hver især at garantere 1,5 milliarder svenske kroner - altså tre milliarder svenske kroner i alt. Det svarer til lidt over to milliarder danske kroner.

Annonce

Små selvstændig og de hårdest ramte

Regeringen foreslår at give kompensation til selvstændige erhvervsdrivende og de erhverv, der er særlig hårdt ramt.

Finansminister Nicolai Wammen (S) og erhvervsminister Simon Kollerup (S) præsenterede 18. marts en ny hjælpepakke med to udspil.

  • Helt konkret skal små virksomheder med højst ti ansatte kompenseres, hvis de har et tab på mere end 30 procent. Hvis det er tilfældet, kan virksomhederne få kompensation for 75 procent af sit tab, op til 23.000 kroner hver måned.
  • Det andet udspil skal hjælpe de erhverv, der ikke må holde åbent i kampen mod coronavirus, men som stadig har faste udgifter såsom husleje. Her foreslår regeringen et tilskud fra staten op til 80 procent af det beløb, forretningerne skal betale faste udgifter for, hvis virksomheden oplever et fald i omsætningen på mere end 40 procent.

Hjælpepakken skal forhandles på plads med Folketingets øvrige partier.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?